lørdag den 10. marts 2012

Lysere dage

Jeg får slet ikke skrevet så meget herinde, som jeg oprindeligt planlagde. Der er vældig megen travlhed på jobbet, og så vældig meget forår i luften. Jeg er i den grad ramt af livsglæden, så jeg flirter mig nærmest bare igennem arbejdsdagene. Alting går så nemt, og jeg kan stort set få tingene, som jeg vil have dem - der skal kun en lillebitte smule charme til. Og den deler jeg gerne ud af - også selv om det ikke er helt reglementeret :-)

Jeg har ellers aldrig troet, jeg kunne flirte - og da slet ikke på en arbejdsplads. Når nogen specielt i den kontekst har udvist interesse for.min person, er jeg altid gået totalt i baglås og er blevet ekstra indtørret eller grå - det var lettere ikke at blive set, så.

Men op igennem 30'erne har så meget ændret sig, og efter jeg så blev 40, tog det for alvor fart. Jeg kan næsten ikke kende mig selv mere, men jeg synes helt bestemt om denne nye meget friskere og gladere person.

I går havde jeg den morsomste dag, hvor jeg hylede en ung mand ud af det på jobbet. Han er en af dem, jeg har fået til opgave, og de første par uger var han ikke til at slå et smil af - hans baggrund for at være endt hos os er da også alt andet end munter, så jeg forstod godt, hvis hans tillid til systemet befandt sig på et såre moderat sted.

Men det skulle nu ikke forhindre mig i at behandle ham som den unge flotte mand, han er. Og i går tænkte jeg endda, "heller ikke selv om det får mig til at fremstå som en gammel gris".

Jeg satte mig langt tættere på ham, end jeg normalt gør med vores borgere, og så udfordrede jeg hans overbevisninger én efter én, mens jeg så ham dybt i øjnene.

Han blev genert. Eller, som han selv korrigerende det til, da jeg fuldstændigt skamløst spurgte ind til genertheden, "forlegen". Men hans øjne blev bløde, og smilet forlod på intet tidspunkt hans ansigt. Eller mit for den sags skyld. Det var rent pjatteri, og gjorde ham bare så godt, kunne jeg se. Og så må det jo et eller andet sted være okay, ikke?

Min største opgave i forhold til denne unge mand er at bibringe ham lidt af troen på sig selv. Efter flere års kamp med livstruende sygdom er han ikke bare langt fra arbejdsmarkedet - han er også bange for, at han ikke er attraktiv for en arbejdsgiver mere. Men der sidder en ualmindelig skarp hjerne på ham, en god portion evne til nuanceret refleksion - og en charme, som han næppe er helt klar over.

Og det er den charme, jeg vil vende til hans fordel, fordi der ligger så megen livskraft i at føle sig unik og tiltrækkende på alle mulige måder.

Så måske er der et billigt trick, mens vi officielt arbejder med at bringe ham up to speed med dagens arbejdsmarked, også at få ham til at føle sig som et godt hug.

Og det er blot ét af frynsegoderne ved mit job :-)

fredag den 10. februar 2012

De ville møg, ville de! :-)

Åh, hvor jeg elsker min mobilordbog - den har så megen humor, som jeg aldrig selv var kommet på! :-D

(Se forrige indlæg, så forstår du...)

Genansat

Fyringen er trukket tilbage.

Chefen kom ind her til morgen og sagde, at det var en stor fejl at sige mig op. De kunne ikke undvære mig, og jeg skulle ikke bare nøjes med at blive vikaransat for den kollega, der efter fyringsrunden blev gravid og går fra til sommer. Jeg skulle have den sikkerhed at vide, at de ville møg, og at jeg skal blive permanent - sparetider eller ej.

Og det er jo godt.

Han sagde også, at jeg havde udvist "stort format" især efter fyringen. Det blev jeg ret stolt af. Og glad for, at han kunne se.

De kolleger, der ved det nu, inden det i eftermiddag bliver meldt ud til hele huset, er rigtig glade.

Og det er jeg også.

Men i går blev jeg opfordret til at søge drømmejobbet over dem alle.

Og det gør jeg.

Nu dog med lidt mere ro i maven...

:-)

lørdag den 4. februar 2012

Verdens bedste Kur - revisited

Man KAN rent faktisk godt tabe hele 2 kg om ugen, uden de store afsavn, og uden at være monsterstor i forvejen, for det har jeg lige gjort. For første gang nogensinde har jeg prøvet en kur, der var så effektiv. Og så velsmagende.

Det var bare det, jeg lige ville sige. Hej.

:-)

søndag den 29. januar 2012

Long time no see...

Vi har været på ferie i varmen, nydt at slappe totalt af både fysisk og mentalt (og faktisk været rigtig gide til det... måske for første gang nogensinde), og er nu forlængst tilbage i den hverdag, jeg også holder så meget af.

Her efter jul og daseferie trænger jeg til en kostmæssig opstrammer, så denne formiddag har jeg provianteret til ugens madplan, som er komponeret af Chr. Bitz.

Hvilken tilfredsstillelse det var at købe alle de sunde lækre råvarer ind og vide, at min familie kan vente sig en uge med de allerbedste, mest velsmagende OG mættende retter!

Jeg følte mig simpelthen så vellykket som menneske, forsørger og mor, da jeg vandrede rundt dér og puttede i vognen! :-)

Det er vist et meget tidligt barndomsminde, der blev aktiveret - om en far, der altid sørgede godt for os. Jeg elsker at kunne gøre det samme...

onsdag den 11. januar 2012

Manifestationssucces x 2

Efter at have hypervibreret i lidt over en måned er jeg i dag blevet tilbudt mit gamle job - godt nok tidsbegrænset til et år, da firmaets økonomi er som ved opsigelserne for halvanden måned siden, men ikke desto mindre mit gamle kære job.

Jeg sagde ja og tak.

Det pudsige er, at min mand blot tre timer før OGSÅ blev tilbudt SIT gamle job. Han valgte imidlertid at takke nej, da han ikke kunne blive fritaget for at arbejde med de rutiner, der har ødelagt hans knæ. Sådan - jeg var virkelig stolt af ham.

Ja, stolt af OS, selvfølgelig, for det er i grunden noget af et kunststykke at få vendt så ringe energier om.

Men vi klarede det, og vi befinder os her en måned senere et meget anderledes sted, hvor vi hellere vil være.

Jeg føler lidt, at vi har bestået vores svendeprøver som manifestere! :-)

fredag den 6. januar 2012

Verdens bedste kur


Vil bare varmt, vildt og inderligt anbefale Christian Bitz' og Arne Astrups nyudgivelse "Verdens bedste kur"; ingen fanatisme - bare sund fornuft, lækre velsmagende retter og en ingrediensliste, der kan følges i ethvert dansk supermarked.

Mums!