Tak for 2011

Hm, dette er noget af en udfordring, for jeg har egentlig forlængst afskrevet 2011 som lorteåret over dem alle med én lang perlerække af katastrofer fra alvorlig livstruende sygdom i den allernærmeste familie til fyringer oven i hinanden.

Jeg har akkumuleret ulykker, ser det ud til. I hvert fald har jeg ladet mig vælte af dem og ikke kunnet flytte fokus til noget bedre.

Så hvorfor ikke se, om jeg kan grave bare en lille smule godt frem om det snart forgangne år? Det ville da gi' lidt mening at afsøge en smule balance...

Året har faktisk været en arbejdsmæssig succes - også selv om jeg endte med at blive fyret for fem uger siden. Jeg er rigtig god til det, jeg gør - kan sætte mig ind i alt, også det, jeg ikke er uddannet til (hvilket er årsagen til, at jeg blev fyret - jeg har ikke de formelle uddannelser, men en anden - og noget højere grad).

Min dreng har det godt - han er kvik og trives og er sød og kærlig. Har let ved at få venner.

Jeg har igen og igen fået bekræftet, hvor stærk jeg er psykisk - jeg klarer mig altid. Når jeg giver mig selv plads til at trække vejret.

Jeg er kommet i gang med at meditere igen og har fået stressen på afstand. Er også begyndt at læse skønlitteratur igen efter en pause på flere år, hvor jeg har kæmpet med blot at komme igennem faglitteraturen til mine jobs.

Hæklede rigtig meget i starten af året og har fået en pæn del andre kreaprojekter fra hånden i løbet af året. Er imidlertid mættet af krea nu, hvilket også er godt for mit hjem, fordi det fylder!

Og så har vi set lidt mere til min bror og hans familie, som har prioriteret familien lidt højere i år.

Min søn er begyndt til svømning, og han elsker det.

Stille lykke

Juledagene er - som i sikkert mange familier landet over - forsvundet i en mere eller mindre hektisk strøm af familievisitter. Vi er mætte på mange forskellige måder og længes så småt efter nytårets genoptagede forpligtelser og faste rutiner.

Jeg elsker at starte på en frisk - lad os endelig se at få lagt lorteåret 2011 i graven og gå til 2012 med åbent sind!

For mig bliver det meget simpelt og ganske uden panik. Jeg har ikke travlt med nogetsomhelst - jeg har, hvad jeg skal bruge i forvejen, og er bedre til at sadle om, end jeg ellers vigter mig af; sommetider skal jeg bare lige se det lidt ovenfra...

Alt det bedste

Vi forkæler os i denne tid. Alt, hvad hjerterne kan begære, tilflyder os i så linde strømme, at vi allerede drømmer om leverpostejsmadder og vand på dunken igen.

Julen kan på mange måder være kvalmende, og jeg glæder mig over evnen til at kunne holde igen, nu hvor tilbuddene bugner så rigeligt. Tænker dog lidt over, hvorfor det ikke altid har været sådan. Hvorfor der stadig, selv i min familie, findes mennesker, der grådigt mæsker sig, som var det deres livs sidste måltid.

Jeg har grundlæggende tillid til, at jeg også får mad i morgen - at der kommer en jul igen. Og at jeg kan finde anden beskæftigelse.

Man har da set så mærkeligt før... :-)

Nytårstapas

Jeg elsker tapas, og snart skal jeg inhalere originale af slagsen til den store guldmedalje.

Men først en lille nytårsaften i lokalt regi, og til det formål er der indkøbt rigeligt med fyldte oliven, marinerede artiskokker og syltede peberfrugter, soltørrede tomater, friske dadler, proscuitto- og parmaskinker, blåskimmel-, manchego- og mozzarella-oste (some call it tapas, some call it antipasti...)

Vi mangler kun valnøddebrødet, de ristede mandler, astien og det gode selskab - så er vi klar!

Og så må de rosmarinspidede kammuslinger vente til engang i det nye år...

Kisteglæde

Jeg har STOR-vibreret i mere end en uge nu. Har det kanongodt og kan næsten ikke rumme al denne glæde :-)

Det må tage sig mærkeligt ud i mine kollegers øjne, nu vi jo lige er tre, der er blevet fyret, men helt ærligt - jeg er SÅ meget ovre det! Jeg har tre måneder tilbage på arbejdspladsen endnu, og jeg håber, jeg kan holde bare halvdelen af denne skønne energi tiden ud, så jeg for altid vil kunne tænke på dette sted som noget helt særligt.

Jeg er fuld af fortrøstning. Der er HÅB! Livet er godt, og jeg er lige midt i det!

Og så er det juleferie lige om lidt!!! :-)

At give kroppen, hvad den vil ha'

Mens det stadig var sensommer, vandt forfængeligheden over mig i den forstand, at jeg besluttede mig for at gnave nogle overflødige kilo af mig.

Jeg har aldrig været specielt kraftig, men som man bliver ældre, sætter kiloene sig alligevel lidt lettere på én, og nu var det tid til også at tage mine spisevaner op til revision.

Alle sukkernarkomaner vil vide, hvor vanskeligt det er at komme den afhængighed til livs. Jeg har tidligere kunnet tage pænt for mig af kager, slik og sodavand, uden det store kunne ses, og jeg kunne formentlig også være fortsat, hvis ikke det var, fordi jeg begyndte at blive opmærksom på, hvor ulækker kroppen følte sig, når jeg havde svælget i den slags.

Så min "kur" var lige så meget en bevidstgørelse af, hvad der i bund og grund var godt for mig, som det var en egentlig slankekur.

Nu er året så næsten løbet ud, og jeg kan konstatere, at jeg kun har nået det halve - sølle tre kg på næsten fire måneder. Ikke noget at prale af!

Ikke desto mindre er jeg blevet behørigt bedre tilpas i mig selv, opdager jeg jo. Jeg holder af min figur, selv om den stadig har en lille topmave og bløde lår - jeg er jo for søren ikke 17 mere (og har heller ikke lyst til at være det stankelben, jeg var dengang - konstant halvdårlig af sult).

Tænk, i løbet af sådan nogle måneder, hvor livet har raset omkring ørerne på én, er jeg stille og roligt blevet glad for mig selv igen!

Jeg synes, jeg er en flot 41-årig og et varmt og velfungerende menneske :-) På mange måder er jeg lige nøjagtigt dér, hvor jeg gerne vil være i mit liv.

Og dét er vel en følelse, det nok er værd at dyrke...

Skrupskør

Jeg er altid blevet voldsomt forelsket.

Ikke ofte, men når det er sket, har det været med geleben, sommerfugle, fis i bøtten og hele molevitten.

Og det er vel at mærke følelser, der ikke sådan lige lader sig betvinge...

Det gode er så, at jeg sjældent fører dem ud i livet, og det er godt især, fordi jeg er gift og bare ikke skal "det der"!

Nu er det så sket igen, og jeg sidder her med alle fornemmelser dirrende i luften omkring mig.

Jeg kan næsten ikke holde det ud, og alligevel ville jeg ikke for noget i verden undvære det.

Og han, der er genstand for min absolutte begejstring - aner ikke en bjælde om, at hans interesse så afgjort er gengældt!

Sådan plejer det at være - jeg skal ikke ha' klinket noget.

Men tænk, hvis man turde være så uforsigtig...

Bare én eneste gang mere...

Fuld af (rejse)krudt

Jeg sprudler, og julen står næsten for døren - er det ikke fantastisk? :-)

Dvs. i dag har jeg godt nok haft lidt travlt med at få samlet op på vinterferieforberedelserne. Kun et lille stykke inde i det nye år damper familien og jeg af til sydligere himmelstrøg for at slikke varme og solskin, og vi glæder os stort!

Det bliver en rigtig luksusferie med alle de tilvalg, der overhovedet kan tages - den får ikke for lidt, hverken før, under eller efter ferien.

Før vi fik barn, var min mand og jeg godt vant til at forkæle os selv, men siden vi fik ønskebarnet, har vi kun i meget begrænset omfang været borte fra hjemmet. Og nu er han så heldigvis stor nok til at kunne komme med, tænker vi, så selv om det er en lang flyvetur, når man kun er fire, regner vi med, at vi sagtens kan motivere ham undervejs.

Ved særlige lejligheder elsker jeg at være lidt stor i slaget. Der skal ikke mangle noget.

Men også til denne ferie er det vigtigste selvfølgelig, at vi er sammen, og at vi har det godt og får slappet ordentligt af.

Den slags kræver sine forberedelser, og sådan noget er jeg super til. Så der er allerede bestilt rejsevaluta, så vi ikke skal bøvle med det i lufthavnen, når vi søvndrukne dasker ned fra Hilton til afgangshallen og lader os fragte sydover.

Det bli'r SÅ godt! :-)

Her går det godt!

Jeg har det forrygende for tiden, nu hvor jeg er kommet ud over den umiddelbare vrede og frustration over min fyring. Jeg har det endda sådan, at det jo er ledelsen, der må sove godt om natten over at vælge at beholde medarbejdere, der både er mindre effektive og mindre kompetente end jeg. Det er DERES privilegium som ledere. Og jeg ved stadig godt, hvad JEG står inde for, så der er faktisk ikke gået nogle skår af mig, nu hvor jeg har fået børstet fjerene lidt igennem igen.

Jeg er endda nået dertil, at jeg igen gldæer mig over at gå på arbejde. Der er så mange forskellige opgaver på min pind, som virkelig interesserer mig, og som jeg får en masse god energi ud af at udføre. Fx arbejder jeg i disse dage på at omstrukturere og omskrive vores hjemmeside og brochuremateriale. Sprogrevision har altid været morsomt - især når det ikke var mit eget kød og blod, det gik ud over :-) Jeg sletter og omformulerer med hård hånd, hvor der er behov for det, og altsammen i den gode sags tjeneste - at få hevet nogle flere kunder ind.

Dybest set er jeg jo ikke interesseret i at blive hængende et sted, hvor man åbenbart så godt kan undværes, at de ved førstkommende lejlighed prikker én ud. OGSÅ selv om de faktisk ikke kan undvære mig, og den ene chef efter et møde forleden sagde, "nu forlader du os altså ikke lige med det første, vel?!" - Hvis jeg KAN finde noget andet, smutter jeg selvfølgelig, men jeg har i disse dage ikke så travlt, som jeg havde umiddelbart efter den påtænkte opsigelse.

Jeg elsker den store berøringsflade, jeg har her - de mange mennesker, der på alle mulige ledder og kanter skal serviceres, og at jeg er rigtig god til det. Jeg mærker flowet som en vældig kraft i mig, der bærer mig op og ud i vintermørket om morgenen. Jeg VIL!

Og det er rigtig fedt... :-)

Jobvision

Jeg føler mig sært tiltrukket til den gamle centrale del af min by. Efter i årevis ikke at have haft ret mange ærinder derinde kommer jeg der nu mindst et par gange om ugen til lægebesøg, psykologaftaler, kommunens coach - og selvfølgelig julegaveindkøb.

Jeg parkerer altid det samme sted (på samme måde som jeg helst også altid tanker på den samme tankstation - ved den samme stander), og hver gang får jeg sådan en forårsagtig frihedsfornemmelse over at passere igennem en lille lund hen til gågaderne.

Jeg ville gerne arbejde her. Kunne endda snildt cykle hertil selv om vinteren, og busserne kender jeg ud og ind.

Jeg bliver glad af at være her. Der er mange søde mennesker i forretningerne og hos sundhedspersonalet. Jeg føler mig hjemme.

- Men jeg aner ikke, hvad jeg skulle kunne lave her...

Oh well, det lader vi Universet om at finde ud af.

Og det behøver jo heller ikke være i "min" by - bare noget, der ligner. Og med lethed og tryghed.

Glæder i dag

Måske har jeg sommetider været et småligt menneske. Især i perioder, hvor det har gået mig og mine dårligt, og hvor andre bare er strøget direkte og ubesværet over målstregen.

I hvert fald glæder det mig - i min aktuelle kvide - at kunne glæde mig oprigtigt for

- bedsteveninden, der just har nået sin idealvægt efter fem måneders sejt træningsarbejde

- den gamle veninde, der netop et dæmpet afsted til Mauritius med mand og børn

- den gamle medstuderende, der oplever forrygende succes med et fag, jeg ikke kunne se mig selv i af bar bitterhed, men som giver hende håb og livskraft

- naboen, som for nogle måneder siden købte en ny lækker nr. 2-bil

- genboen, som netop har fået udskiftet døre og vinduer i hele huset OG fået målet tag og træværk OG fået en baby; for dem har 2011 været et vidunderligt år (fedt, at nogen fik noget ud af det)

- svigerinden, som netop har fået et studiekontoret OG har verdens sødeste og mest langmodige mand

Jeg vil suge alle deres successer til mig og sole mig i deres følelse af lethed, glæde og stolthed.

Stilhed før storm

Udnyt den stille periode ved at foretage dig ting, som du ikke kan, når stormen hyler, og verden suser afsted.

Tag på fisketur, svøm et par baner, tag en lur - gør hvad som helst i stedet for at sidde og bekymre dig.

(Mike Dooley en anelse omskrevet)

Det varer ikke ved. Verden er i konstant forandring. Snart blæser du derudaf igen...

Visdomsord

Sådan undgår du at gentage uønskede situationer: Ved at tale om ønskede situationer.

For at finde det perfekte match må du selv være det perfekte match.

Når du fokuserer på et ubehageligt område af dit liv, smitter det af på alle de andre områder i dit liv.

Man kan altid finde præcis det, som man leder efter, hvis man bare ikke insisterer på, HVEM det er.
Lad være med at fokusere på, HVORDAN det skal foregå.

Værdsæt dig selv, for jo mere du gør det, desto mere vil andre også værdsætte dig. Og det er ikke engang det hele: Jo mere du værdsætter dig selv, desto nemmere vil dit liv blive.

Genveje

Jeg tror på, at det er nødvendigt at føle sine følelser fuldt ud, før man kan fokusere anderledes.

Mange af os går helt galt i byen, når vi tror, det bare drejer sig om at komme hastigt videre. Det er selvfølgelig okay at benytte den fremgangsmåde, hvis man vel at mærke også kan skifte følelse på et øjeblik.

Ellers tager det, den tid det tager at komme over det, der er sket.

Ofte kan man hjælpe sig selv med tanker, der udfordrer de aktuelle overbevisninger, som fastholder én på et uhensigtsmæssigt følelsesniveau. De kan trigge en jumpstart til højere og bedre følelser.

For mig hjælper det ofte at "tømme mig selv" for alle skrækscenarierne og fantasere lidt over det stik modsatte:

"Ville det ikke være fedt, hvis..."

De negative følelser er et fantastisk redskab til at finde ud af, hvad man ønsker. Hvis man, som jeg netop har oplevet det, mister sit job og straks begynder at tænke i utryghed, må det betyde, at det, jeg ønsker mig, er tryghed.

Hvordan kan jeg allerede nu generere følelsen af tryghed?

Fx ved at sidde her en rolig søndag i min varme stue, mens drengene ser tegnefilm.

Ofte ligger genvejen til de gode følelser lige for fødderne af en - i den hverdag, man altid er en del af. Det er muligt, at mit overordnede tryghedsbehov gælder noget lidt større og mere omfattende end søndagshyggen, men hvis man ellers kan abstrahere fra det, kan følelsen sagtens bringe den ro, der skal til, så der ikke er den store følelsesmæssige forskel.

Penge

Hvem siger egentlig, at man kun kan komme til penge ved at tjene dem?

Jeg kender flere personer, som enten har arvet eller giftet sig til mange af slagsen.

Og efter sigende kommer nogle få også til større spilgevinster.

Måske kunne man bare lege, at det i det mindste ikke behøvede indebære en frygtelig masse slid og afsavn at skulle tjene dem..?

Gråd

Man skulle egentlig ikke tro, at eksperter i bevidst skabelse/loven om tiltrækning ville anbefale en god tudetur.

Faktisk mener man, at gråd frigiver modstand, hvilket måske forklarer, hvorfor man kan føle sig fysisk lettet, når man har grædt.

Jeg græder tit lige for tiden.

Det har ikke været noget nemt år, og stille og roligt er tæppet bare blevet listet væk under vores fødder.

Indimellem er jeg bange. Min psykolog mener, jeg lider af kronisk stress med angst på, og jeg er sikker på, hun har ret. Lige for tiden kan jeg blive bange for alt.

Jeg græder også af vrede. Hvilket kan være møgirriterende, når man siddet over for nogen, som gerne måttet mærke den stærke indignation og så i stedet oplever en hylende svækling.

Og jeg lærer mit barn at mærke og ikke mindst stå ved sine følelser. Han trøster mig for tiden - siger, "Mor, du siger selv, at det er sundt at græde". Og så græder jeg endnu mere...

- Jeg glæder mig, til der en dag bliver lidt at grine ad!

Det er egentlig underligt

- jeg burde vel ikke ha' den store interesse i en arbejdsplads, der har kasseret mig.

Men jeg mærker alligevel en iver efter at gøre mig gældende.

Det er noget med grafik, overskuelighed og lettilgængelighed.

Måske kom det af den håndfuld kolleger, der fremhævede opgaver, kun jeg kan lave.

Måske skyldtes den solidaritet, der osede fra andre, der som jeg holdt kæft.

Men nu har jeg et drive til dagen i morgen, og det har jeg savnet længe...

At forblive fokuseret på målet, uanset hvad der sker

Mind ofte dig selv om, at du har gjort arbejdet; du har tydeliggjort, hvad du ønsker; du har skudt drømmene afsted; Universet tager sig af at opfylde det hele.

Så nu er din opgave - din eneste opgave - at holde op med at gøre/sige/tænke/føle de ting, som forhindrer dig i at få, hvad du vil ha'.

Nyd dit liv, præcis som det er lige nu.

Slut fred med, hvor du er.

Og hold øje med tegn på, at dit ønske er ved at gå i opfyldelse - det kunne fx være naboen, der får en ny bil, hvilket du også drømmer om; eller svigerinden får job, mens du selv søger aktivt; eller du møder en gammel veninde, der lige er kommet hjem fra en eksotisk bryllupsrejse. Glæd dig; det er tæt på! :-)

Wordfeud

Var slet ikke klar over, at jeg kunne blive så bidt af et spil.

Men det er jeg, og det er det herligste tidsfordriv :-)

Uden tvivl en herlig måde at vibrere på...

Hjemmeharmoni

Vi tager den med ro.

Lader op i familiens skød.

Suger kærlighed.

Samler kræfter.

Genvinder troen.

Making peace with where I am

Faktisk kan det være et regulært eventyr, når vejen igen ligger åben foran én.

Jeg har altid været god til at lægge planer - og panikke voldsomt, når livet afveg bare en smule fra dem.

Jeg har altid haft det bedst med trygge faste rammer.

Og frustreret mig over næsten heller ikke at kunne udholde disse rammer.

Nu arbejder jeg på bare at følge med ned ad den rivende flod.

Jeg aner ikke, hvor jeg ender henne.

Men jeg agter at få mest muligt ud af turen, bekymre mig kun meget lidt og tro på, at det nye, der venter, er endnu Bedre end det gode, jeg kommer fra.

I want to believe!

Julefrokosthåndtering

Min dreng og jeg stod stand by, da farmand skulle bringes hjem fra firmajulefrokosten nu i nat.

Vi havde haft gode venner til spisning og gik tidligt i seng, så vi nåede faktisk nogle timers søvn, inden manden ringede og ville afhentes.

Sønneke er en rigtig guttermand - det var bare direkte fra den lune dyne og ned i flyverdragten og afsted en ti minutter i bil og retur.

Og efter lidt at falde i søvn på overlod vi soveværelset til en kampsnorkende far for selv at campere på den nyopredte midlertidige plads i stuen.

Jeg kan lide at være forberedt på det hele, og drengen sover sødt her ved min side, så nu kan jeg også selv falde til ro...

Der er nærmest lidt juleferieagtig stemning allerede over at være blevet revet ud af den normale soverutine. At sove på en ny plads selv i ens eget hjem kræver også en del tilvænning for mig, så jeg ligger mest vågen og gør mig bekendt med husets lyde fra dénne vinkel.

Og jeg er inderligt taknemmelig over denne dag, som gik så fint og førte så mange gode følelser med sig.

Tilværelsen forekommer mig mere omskiftelig end nogensinde - men efterhånden på den virkelig gode og forhåbningsfulde måde. Forandringerne er kommet for at blive, og Gud give, at jeg må evne at indrette mig på bedst mulige vis efter dem...

Øvelse i sjælefred

"I don't know how it's going to work, I just know it is." (Fra Last Chance Harvey)

Så jeg ved det ikke.

Jeg har simpelthen ingen anelse om, hvad jeg skal lave, når dette job slutter om fire måneder.

Men jeg minder mig selv om, at Universet mange gange før har bragt mig - og så mange jeg kender - den ene herlige overraskelse efter den anden.

Jeg tænker, at vi mennesker ikke altid har fantasi til at forestille os "det næste træk", og at det heller ikke er nødvendigt, hvis vi ellers bare sørger for at have det godt - eller i det mindste glædes over det, der ER godt i vores liv.

Lovord

Jeg har fået den vildeste flotteste anbefaling fra mine to chefer i dag.

Faktisk er den så flot, at man slet ikke forstår, at de smider sådan et stykke guld fra sig...

Måske handler det om skidt samvittighed?

Måske er jeg bare vildt overkvalificeret til det job?

Måske aner de heller ikke, hvilke kraftfulde manifestationer de er ramt af - øh, MINE tilsyneladende...

I hvert fald er jeg ikke helt så sur og ked af det i dag. Og det er da en begyndelse til noget Bedre. Håber jeg!

Bunden er nået

Er det ikke underligt, som man pludselig bare ikke kan komme længere ned energimæssigt?

Hvor det bare ikke kan andet end vende og gå opad igen.

En slags tippepunkt.

Pludselig opgiver sindet fuldstændigt og tror, det lige så godt kan hengive sig til elendigheden, fordi det tilsyneladende er det eneste, man kan manifestere.

Og således frit svævende uden noget følelsesmæssigt sikkerhedsnet, finder sindet alligevel ud af at rette skuden op igen...

Uden modstand synes man at være vægtløs. Der er hverken stolthed eller vrede tilbage. Bare væren.

Og jeg ser alting lidt ovenfra.

Nogle dage

skal bare have en ende hurtigst muligt.

Det er ikke let at leve sammen med en depressiv alkoholiker, der blev fyret for to måneder siden, og som snart står uden arbejde.

Han ser tilsyneladende MIN fyring som et ondskabsfuldt påhit, som jeg har designet for at genere ham.

I det store og hele er han stadig ikke blevet voksen. Alle årene igennem har jeg klaret økonomien, budgetten, såvel hverdagsindkøb som storindkøb, nyanskaffelser og vedligeholdelse af hjemmet. Og udgifter til sønnen.

Jeg har faciliteret hans misbrug, og når jeg sætter hælene i, er jeg bare en nederdrægtig infam kælling.

Hvordan holder man til at blive behandlet med så lidt respekt?
Hvordan forsvarer man som mor at lade sin øjesten vokse op i sådan et miljø? Fordi alternativet ville kreere en endnu mindre struktureret og stabil hverdag, hvor jeg ikke kunne overvåge og gribe ind...

I dag har jeg talt med store bogstaver, selv om jeg med årene har lært, at man ikke skal diskutere med ham, når han er fuld.

- Hvor går jeg snart hen i dette ragnarok af et lorteår?!

Dette er dagen -

- hvor en mor i børnehaven henviste mig til en jobmulighed med ansøgningsfrist - omgående! - så hurtigt på arbejde for at flokke en ansøgning sammen.

- hvor jeg var til trivselscoaching i kommunen, uden at få det revolutionerende med mig tilbage.

- hvor min ene konfliktsky chef dukkede op for at give en kram og forsikre for, at de var i gang med at søge nye forretningsmuligheder og fondsmidler.

- hvor jeg gør, hvad jeg kan for at tænke i verden uden for min arbejdsplads - på en god og forhåbningsfuld måde...

Pffffff.....

Kan du høre det? Det er gassen, der i dag gik af ballonen her...

Puh, hvor var det desillusionerende at genoptage arbejdet. Selv om jeg havde de bedste intentioner.

Desværre har jeg et par håndfulde meget empatiske kolleger, der i den grad trængte til at ynke mig, selv om jeg ellers specifikt havde bedt om det modsatte.

Men det er bare om at komme op på hesten igen; jeg VIL vende dette elendige år om til noget positivt og brugbart. Og jeg VIL tro på, at jeg nok skal klare mig fremover.

Den sidste tid på jobbet

Ok, nu er der så tale om fire måneder, medmindre jeg får manifesteret et nyt job, inden opsigelsesperioden udløber.

Og flere har allerede opfordret mig til enten at melde mig syg eller bare daske lidt rundt for nedsat kraft.

Men jeg tænker, at den sidste tid er en fantastisk chance for at få finjusteret mine vibrationer omkring arbejdslivet og i særdeleshed omkring mig selv som attraktiv medarbejder.

Jeg har ikke umiddelbart til hensigt at få min nuværende arbejdsgiver til at trække opsigelsen tilbage, hvilket skulle være deres plan, såfremt omsætningen stiger.

Jeg bestræber mig på heller ikke at være decideret imod at blive tilbudt at blive, selv om det i disse dage er min tanke, at jeg skal videre til noget andet.

Det, jeg skal den næste tid, er at gøre det, jeg hele tiden har gjort i forhold til arbejdsopgaverne. Minus irritationen omkring ledelsens til tider ubegribelige dispositioner (også ud over opsigelserne).

Jeg agter at være glad og få det bedste ud af mulighederne.

Og holde øjne og ører åbne...

Glad

- det er lige, hvad jeg er i dag.

Har provianteret i stor stil og med tanke på den forestående juletids lækkerier, som jeg kommer til at skrive meget mere om.

Har ordnet forskelligt praktisk i det lille hjem.

Har decouperet vores træbøjler med gamle servietter, så de kan lyse lidt op til julegæsterne.

Har booket min amerikanske coach til at følge mig nøje de næste 3-4 mdr.

Og ellers gør jeg ikke så meget andet end blot at skubbe bekymringer fra mig, når og hvis de dukker op.

Alt er vel.

Her går det faktisk - godt?!

Jeg er selv forundret. Men jeg har det forbavsende fint og er meget spændt på det nye job, som på et tidspunkt vil dukke op på arenaen og blive mit.

Jeg har heller ikke specielt travlt - der synes at være masser af tid.

Fik skrevet mit cv om i aftes og er glædeligt overrasket over, så meget stærkere det fremstår, nu hvor fokus er på mine kompetencer fremfor ansættelser.

Min søn og jeg nyder et par dages fred herhjemme, indtil jeg vender tilbage på job. Vi laver lidt juleforberedelser og ser film, mens katten sover i lænestolen.

Inden vi ser os om, er det jul, og derefter venter luksusferien på os i midten af januar, så vi har meget at se frem til :-)

At være god ved sig selv, når man er blevet fyret

Jeg holder fri sammen med min dreng i dag og i morgen.

Vi har taget hul på dagen med en solid gang oprydning og ikke mindst udsmidning af gammelt skrammel og reklamer.

Om et par timer skal vi på jagt efter et par Avvento-lysestager, og så lægger vi vejen omkring mormor, som skal passe junior, mens jeg kører til karriererådgivning i fagforeningen.

Lige til at overskue.

Dommens dag

Jeg fik ret - og jeg ER blevet fyret.

Der er tale om en såkaldt "påtænkt fyring", som ledelsen vil tilbagekalde, hvis der kommer mere gang i omsætningen.

Men med en syg mand, der også er opsagt, et lille barn og huslån, kan jeg naturligvis ikke bare lade stå til og vente på, at de finder ud af det.

Så jeg er allerede i gang med at søge videre.

Det blev min ene chef ikke begejstret over at høre.

Men ærligt talt - forventer de, at jeg vil føle mig roligere på min pind, hvis jeg kan blive? Hun forsøgte at overbevise mig om, at det en anden gang ikke ville blive mig, de udtrak! Please!

Når det er sagt, føler jeg mig rimelig afklaret; jeg VED, at de ikke har valgt ud fra kvalifikationer, men i stedet søgt at bevare faggrupperne, som de jo skal. Og jeg er jo lidt af en ravneunge - fra en ganske anden rede.

De har heller ikke forholdt sig til, om det resterende hold rent faktisk er dygtige. Det er jeg og har fået det bekræftet gentagne gange.

Men der er en god mulighed for, at jeg ikke har været en del af rødvinsklubben...

Nå, men nu skuer vi videre ud i verden. Det må være meningen, at jeg skal noget andet...

Jeg er okay.

My kind of having a good time

Mens kollegerne holder krisemøde med HR-konsulenterne, har jeg meldt pas og lytter i stedet til Abraham-Hicks foredrag.

Uanset hvilken vej det gør, gavner det MIG bedst ikke at sovse mere rundt i elendigheden her på stedet.

Det er en sand lise at blive mindet om, at der altså er en verden derude, og at den ikke behøver være så langt væk.

Jeg er noget mere rolig, end jeg har været de sidste par uger.

Getting into the Vortex Meditations - user manual

"We want you to breathe rather than try, to relax rather than offer effort, to smile rather than struggle, to be rather than do."

Musik

David Bowie var i mine øjne en gammel støder, da han i '83 fik (endnu) et kæmpehit med Iggy Pops "China Girl".

Men der var noget over teksten, stemmen, melodien og ikke mindst den dengang næsten skandaløse video.

Når jeg lytter efter i dag, går Bowies velkendte stemme dybt ind til benet og heler mig.

Der er selvfølgelig sket det, at sangen er blevet en del af lydtapetet fra min barndom. Det giver - trods alt - en vis tryghedsfornemmelse at tænke de mange år tilbage til, hvor fremtiden stod som noget stort og vældigt, og jeg har jo forlængst taget hul på den...

Jeg ville gerne fæstne et nyt stykke musik til mig - som en fremtidig erindring om dette besynderlige, voldsomt krævende år. Måske skal det være noget muntert som Maroon 5's "Moves like Jagger"?

Eller måske bli'r jeg bare her ved Bowie som den trøst, han nu engang er...

Noget om tro

Jeg er 41. Siden jeg var 12, har jeg ledt efter en filosofi eller trosretning, jeg kunne læne mig op ad, når livet blev svært.

Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg var 24, og min mand fulgte mit eksempel nogle år senere. Vores søn er naturligvis også blot navngivet.

Således tro-løs kan man også godt blive lidt rod-løs og flagrende. Hvor går man hen i sine tanker, når alting ramler? Der skal først og fremmest formuleres en allerhelvedes stærk samling livsværdier, så man har noget at styre efter. Og som så mange andre vesterlændinge er jeg overvejende inspireret af buddhismen og lidt blandet new age.

Det er godt og vel 15 år, siden jeg første gang stødte ind i det, der i dag vidt og bredt er kendt som loven om tiltrækning. For knap 8 år siden læste jeg de første bøger, bl.a. Lynn Grabhorn, og stødte på Abraham-Hicks på nettet.

Der viste sig at være formuleret en hel masse dejlige tanker om følelser og energier, og hvordan man angiveligt skulle kunne tackle alle problemstillinger i tilværelsen.

Jeg blev tiltrukket af det positive, accepterende fokus, som jeg kendte fra buddhismen, samt den ofte helt meditative tilgang til modstand.

Og jeg læste samtidig også Eckhart Tolle og Byron Katie. Den største glæde havde jeg dog ved fællesskabet med andre søgende, som jeg mødte på rejsen. Jeg fik styr på så meget i mit liv.

Indtil jeg aborterede for anden gang på mindre end et år. Jeg blev vred. Bitter. Det virkede jo ikke, det lort! Og det bekræftede et stigende antal kedelige tildragelser på arbejdsmarkedet mig også kun i.

Så jeg forlod et par studiegrupper, jeg deltog i, og smed bøgerne ind i bunden af skabet. Og gjorde det, jeg altid har været knaldgod til: brokke mig.

Og herfra er det de sidste par år mest gået ned ad bakke med mandens helbred, stress og fyringer.

Jeg savner min tro. Jeg savner håbet om, at der ER mere mellem himmel og jord. Den glæde, der er forbundet med at have nogle livsretninger at følge, når livet tager et sving i en uventet retning.

Jeg savner at kunne læne mig op ad ligesindede i troen. At få støtte og råd, når jeg vakler.

Det har i disse dage været en stor trøst at kunne søge tilbage til min amerikanske coach, der også følger loven om tiltrækning.

I dag har jeg endda købt og downloadet Abraham-Hicks harmoniserende meditationer og nydt den ubeskrivelige ro, der fyldte både krop og sind.

Jeg overgiver mig. Der er ikke mere modstand tilbage. Det må gå, som det bedst kan nu. Måske ER det tid for mig at gå nye veje. So be it.

There is great love here for you...

Hvor sundt det end er at tænke positivt -

- så tror jeg også, at det sommetider bedst kan svare sig rigtig at få lukket katten ud af sækken.

Altså sådan virkelig give los og sætte ord på vrede, frygt og frustrationer, så man kan nyde tomheden indeni en tid. Og DERPÅ begynde at læsse positiverne indenbords.

Hvis man altid bare gjorde det - så sin værste frygt og største sorg i øjnene - gik det sikkert meget lettere og hurtigere med at blive klar nok - ren nok, om man vil - til at manifestere det, man virkelig ønsker sig.

Det er ok. Man må godt føle negativt og stærkt. Se at få det ud!

Først da kan du komme videre.

Hvis du ikke kan holde en positiv frekvens omkring et emne, er det sikkert, fordi du stadig ikke er afklaret med det.

Hvad nu, hvis...

... det bedste for mig er at blive fyret?

Hvad nu, hvis Universet synes, jeg kan anvendes meget bedre et andet sted?

Hvad nu, hvis et snarligt jobskifte ender med at give mig større livskvalitet (det kan jo være lidt trist at arbejde med syge mennesker) og større arbejdsglæde (som kommunal instans er vi underlagt et væld af regler - og ledere; dét tager en krig at få gennemført noget...).

Hvad nu, hvis jeg i næste hug lander på en endnu mere rigtig hylde, end denne har været?

Hvad nu, hvis jobbet pludselig manifesterer sig lige for næsen af mig, når jeg holder op med at være vred på mine nuværende ledere?

Hvad nu, hvis jeg bare tror på, at det er ved at være på tide, at jeg får en god, sød og kompetent chef igen? Og ditto kolleger?

Hvad nu, hvis jeg mentalt gav slip på dette job, og lod det næste finde mig? Uden desperation eller frustration eller udmattelse?

Hvad nu, hvis jeg bare slappede lidt mere af?

- Ja, jeg skal ikke dyrke de tanker længe, før jeg næsten ville ønske, jeg kunne manifestere noget nyt og mere spændende...

Klumper i strømmen

Det går mildest talt ikke særligt godt med at få holdt et positivt fokus; det er regulær psykisk terror at skulle vente fjorten dage på, om man bliver opsagt eller ej, og jeg kan næsten ikke bære det.

Får samtidig alle mulige tegn på, at jeg ikke har styr på mine energier, lige fra pc-problemer (skærmen frøs pludselig, og derefter kunne jeg ikke logge på systemet) til en bogpakke, der var forsvundet et sted mellem leverandør og transportør (men som pludselig dukkede op i fin stil).

Samtidig begynder jeg at tvivle på, om jeg nu også har lyst til at blive. Der bli'r holdt så mange møder for lukkede døre, og eneste mand, der aldrig er med, er mig. Ja, excuse me, men dét er sgu da et skidt tegn!

Må vist øve coachens råd igen...

Sif Orellana

En god lille optursstund kan indhentes med Sif Orellanas selvudgivne "Spilopper og stjerneskud".

Hun præsenterer her på vanlige lækre vis idéer til både ganen og fingrene.

Jeg er glad for at se, at hun i denne 4. bog er vendt tilbage til de sjove hyggelige tips til familiens tidsfordriv, fx i forbindelse med højtidsferierne.

Der er måske lidt vel mange müsliopskrifter med i bogen her, men man tilgiver hende let for de veloplagte tekster og glade billeder af hende selv og den nu så moderne udvidede storfamilie.

Er man som jeg vild med hendes allerførste bog, "Krudtugler og kanelsnegle", vil man også - helt klart - elske denne her.

Til testning i mit eget hjem lokker i øvrigt følgende fra bogen:

Familiens tredelte brunchyoghurt - så indbydende anrettet som på nogen trendy café.

Mums-filibaba-klatkager - med vanillesukker og revet pære.

Parker House Breads - sconesagtigt-udseende boller.

Elviras bananbrødkranse - med kardemomme og ylette.

Frøken Skraps rugboller - med indlagt choko-surprise.

Hvid chokolade-konfektkage med et strejf af lakrids.

Direktørtrøfler - med kaffe, marcipan og rom.

- Aner man mon også lidt Kernesund-inspiration med hørfrøolie i smoothien og snackbarer af dadelmasse og lakridspulver? Orellana bliver dog aldrig for asketisk, da ungerne fortsat kan få et gedigent sugar rush - nu blot kun i weekenden :-)

Et slaraffenland af internettets (Pinterest?), Sifs og bloglæsernes bedste idéer - en anelse rodet og lidt for meget alle vegne på én gang, men absolut alle pengene værd.

Karriererådgivning

Jeg har altid haft det bedst med at foretage mig noget, så jeg ikke bare skulle sidde der helt handlingslammet i uvisheden.

Og måske er det at være lidt hurtigt ude, men jeg har via min fagforening fået et møde om karriererådgivning i stand INDEN fyringsrunden.

Utilfredsheden ulmer i krogene rundt omkring på min arbejdsplads. Alene det, at vi skal vente fjorten dage, før afgørelsen falder, anser mange for psykisk terror.

Og der kom i dag pludselig et par interessante historier frem omkring de to kronprinsesser, som man ellers skulle tro, var sikret til al tid og evighed. Den ene egner sig angiveligt ikke som mentor for vores kursister, og den anden snyder så meget med sine afrapporteringer, at nogle af vores samarbejdspartnere ikke længere vil have hende på sagerne!

Et par stykker overvejer selv at gå frivilligt, når de har fundet noget andet. Og ja, den gruppe kunne jeg faktisk også tilhøre, hvis snyder-prinsessen får lov at blive, fx.

Underligt, at jeg igen fokuserer negativt, men måske skal jeg også lytte lidt til, at det ikke bare har været fryd og gammen. Måske ER det her en chance for noget bedre? Også selv om det er det bedste hidtil.

Kan man rykke så hurtigt videre og opad?

Måske. Og vel da især, hvis man undlader at sprede sladeren videre...

Jeg vil fortsat helst blive... Der er så mange arbejdsopgaver, jeg virkelig elsker, ikke mindst det at kunne gøre en forskel for ændre. Men måske kan jeg gøre det endnu mere og bedre et andet sted...

Ophævelse af negative jobvibrationer

Selv om jeg er glad for mit arbejde, har der selvfølgelig fra tid til anden indsneget sig frustrationer. Typisk i forhold til kolleger med dårlige manerer og rundsave på albuerne. Jeg har undertiden også følt mig som en fremmed fugl, flere kolleger kun meget langsomt accepterede som deres ligemand (om det tænker jeg lige nu, at det utvivlsomt var en spejling af mine egne mindreværdskomplekser).

Uanset om jeg skal blive eller søge videre ud i livet, kunne jeg godt tænke mig at lægge disse modstandsfølelser bag mig en gang gør alle, så jeg ikke manifesterer flere beviser på dem.

Jeg tænker, der er noget godt ved dem alle, som jeg bestemt kan respektere. Og jeg er faktisk meget taknemmelig for alt det, jeg har lært i den tid, jeg har kendt dem.

Jeg tænker også, at jeg ikke vil savne dem alle, men at jeg faktisk ikke har noget imod at arbejde sammen med en eneste af dem. De har bidraget væsentligt til den arbejdsplads, jeg holder af, og muliggjort en virkelighed, min familie og jeg har haft brug for især i år. Jeg har ingen bad feelings - kun gode ønsker.

Og jeg ønsker faktisk for virksomheden og fremtidens kursister, at det er de bedste og mest egnede, der bliver tilbage og skal føre det hele videre.

Jeg kan sagtens forestille mig sødere og mere velfungerende kolleger, mere kompetente chefer og langt mere sprudlende og inspirerende arbejdsopgaver - de må findes, hver og en. Men lige nu aner jeg ikke, hvor jeg skal lede efter dem. Jeg ved bare, at jeg er let til mode med dem, tryg og glad også i forhold til at få hjemmelivet til at fungere.

Og så må de simpelthen bare finde MIG. Hvis det altså skal være nu...

(Og med den salut er det også slut med at småbitche om nogen eller gætte på, hvem der fyres...)

Loven om tiltrækning - fakta

Det handler ikke om, hvad de andre gør eller ikke gør. Kun jeg kan skabe noget i MIN virkelighed - fx ved at tillade andre adgang til at påvirke mine følelser.

Det er aldrig for sent at hæve sin vibration.

Stunder tilbragt med oprigtig morskab, glæde og/eller indre ro kommer aldrig dårligt igen.

Der, hvor jeg er følelsesmæssigt lige nu, er det fundament, som jeg skaber min næste virkelighed ud fra.

Sommetider skal man overgive sig til det uvisse og stole på, at livet ved, hvad der er godt for en. Og først når man virkelig føler sig inspireret til at handle, skal man gøre det. Man skal gå henimod, ikke væk fra noget. Man skal ikke handle ud af frygt.

Sommetider skal gryden ha' lov til at koge op i fred og ro.

Alt er vel.

Lidt om at rense energierne

Når der er optræk til dramatik af den kaliber, jeg behandler i disse dage, får jeg altid den største trang til at rydde op, smide ud og sætte i stand.

Jeg har brug for skønhed og harmoni omkring mig (måske man bare skulle rejse væk nogle uger?!)

Samtidig giver det også en noget fornuftigt at rive i, så man ikke bliver totalt gal.

Og tror man på feng shui, gør det altsammen også underværker for hjemmets beboere.

Hm, måske man lige skulle tjekke, hvor det nu er, husets karriereområde befinder sig...

Ok, Univers - jeg udfordrer dig!

Vis mig så, hvordan denne fyringsrunde er det bedste, der er sket for mig!

Jeg har ingen anelse om, hvad der skal ske, men jeg overgiver mig fuldstændigt til skabelsesprocessen og tror på, at det her bliver til største gavn og glæde for alle implicerede.

Jeg vil bruge den næste halvanden uge på at følge enhver positiv energi og se, hvor det bringer mig hen.

Alt er vel.

Ønsker

Jeg har altid været virkelig dårlig til forandringer. For mig er der næsten ikke noget mere angstprovokerende, end når man ikke ved, hvad der kommer til at ske.

Min umiddelbare tilbøjelighed er at tænke i worst case scenario; så kender jeg i det mindste bunden af bunden og kan tage lidt højde herfor.

Men det er ofte vanskeligt sådan lige at ryste det modsatte ud af ærmet, sådan som min coach netop har opfordret mig.

"Fortæl en ny historie: hvordan kan denne fyringsrunde føre mig til en endnu bedre tilværelse?"

Jeg er såmænd med på, at der som regel venter noget godt efter lidt tid, hvis noget her og nu ser skidt ud.

Men jeg må sige, at jeg faktisk føler mig lidt slukøret over at have arbejdet med langtidssyge så længe; for dem er der ofte ikke så mange håb tilbage - flere har foruden fysisk sygdom også oplevet økonomisk ruin, forliste ægteskaber og en smadret psyke.

Og jeg er bange for selv at blive en del af statistikken.

Nu har jeg oplevet, hvor positivt det var for mig at skifte branche og få lidt mere fokus på menneskelige værdier. Så skulle jeg et øjeblik glemme min frygt for at vende tilbage til min gamle karriere (som næsten kostede min sjæl), må jeg overveje den modsatte retning - opad og fremad mod noget endnu mere meningsfuldt.

Tænk, hvis jeg kunne få et endnu bedre arbejde end dette!

Hvor jeg i endnu højere grad anerkendes for den, jeg er.

Hvor jeg kan bidrage til, at folk vokser og får større selvværd.

Hvor jeg er glad og tryg og fri hver dag.

Hvor jeg kan klare alt det, der lander på mit bord, og hvor ingen omkring mig - eller jeg selv - lider nød.

Hvor jeg bliver så rigeligt belønnet for min arbejdsindsats - på alle tænkelige måder...

Hvor jeg bruger alle de færdigheder og erfaringer, som jeg p.t. mestrer.

Hvor jeg er som skabt til jobbet.

Hvor jeg kan få lov at være en glad og overdskudsagtig mor.

- Jeg ville elske ikke at skulle bekymre mig om jobsikkerhed og indtægt længere (måske skulle jeg bare begynde at spille Lotto igen?!)

Mere job love

Jeg elsker vores rolige langsomme morgener herhjemme, hvor vi har god tid til at vågne, lege, sumpe og småsnakke med hinanden, inden vi skal afsted.

Jeg elsker at have al den tid, der skal til for at sikre en god aflevering i daginstitutionen.

Jeg elsker, at jeg selv kun lige skal ned ad bakken for at være på job.

Jeg elsker at bidrage til min hjemegns ve og vel.

Jeg elsker at være her.

Job love

Det, jeg elsker ved mit job, er:

- selv at kunne tilrettelægge en stor del af arbejdsdagen
- skrivearbejdet; at pusle med ordene, til de pludselig giver den helt rigtige mening
- følelsen af ro og fuldstændighed, når der ikke kan skrives mere; når jeg har udtrykt alt det, vi har observeret, på den helt rette måde
- at planlægge nye kreative opgaver og sætte kursister i sving med disse
- at se en kursist blomstre op, når hun matches med noget, der lige er hende
- at overvære, hvordan kursister sommetider glemmer både tid, sted og dårligdomme, når de inspireres
- at jeg selv glemmer mine dårligdomme, når jeg er på arbejde
- at forstå folk
- mine kolleger, der for fleres vedkommende er meget forskellige fra mig rent fagligt, men menneskeligt set meget lig mig
- at det ligger i baghaven - tager to minutter at cykle på arbejde
- at jeg er tæt på både mand og barn geografisk
- at jeg er god nok med alt det, jeg rummer
- de slidte bygninger, som vi på bedste vis forsøger at smukkesere, men som man heller ikke er bange for at bruge
- at jeg føler mig tryg på stedet, "hjemme"
- at jeg tit idéudvikler i min fritid, fordi jeg ikke kan lade være
- at lave it-baserede opgaver
- renskrivningsopgaver for lægen
- at have en bred berøringsflade dagen igennem
- at ville det allerbedste for stedet, fordi det gør så mange sløje mennesker en hel del bedre
- at arbejdet et langt stykke hen ad vejen bærer lønnen i sig selv
- at det giver mening for mig; jeg føler mig nyttig og brugbar.

Og coachen skrev følgende recept:

Du lider af frygt og vil ikke ha'-itis.

Tag tre dybe indåndinger, hver gang du føler dig angst eller stresser over jobudsigterne. Brug gerne mantraer såsom "giv slip", "slap af", "ha' tillid" og "alt er vel".
Udføres efter behov.

Drop negative genfortællinger om din fordums karriere, som du ikke vil tilbage til. Fortæl en ny historie: At dette, de forestående fyringer, er det bedste, der er sket for dig. Nu bli'r det endnu bedre. Måske bli'r fyringerne ikke til noget alligevel. Måske bli'r arbejdsmiljøet endnu bedre. Måske bli'r du endnu gladere for jobbet. Måske åbner dørene sig for et endnu vildere drømmejob. Måske hjælper dette din mand til at få det bedre og selv komme videre. - Find på mere!
Udføres dagligt - max et par minutter ad gangen.

Dyrk det, du elsker ved dit job. Lav evt. en liste over alle herlighederne.
Udføres en gang dagligt og med alle dine varmeste tanker og følelser.

- Fantastisk, ikke?

Det vil jeg gøre de næste fjorten dage!

Læs mere hos www.thevibedoctor.com.

Coachens spørgsmål

Fordi jeg synes, jeg p.t. er så dårlig til at holde fokus på det positive, har jeg bestilt en vibrationsrecept hos den professionelle coach.

Hun har foreløbig sendt mig seks spørgsmål, som skal uddybe, hvad de negative vibrationer består af, og jeg tænker, at andre kyndige ud i loven om tiltrækning måske kunne inspireres heraf:

1. Hvad er dit ønske? Fortæl historien - hvilken "virkelighed" er du oppe imod lige nu?

2. Hvad føler du? Hvilke tanker og følelser er mest fremherskende?

3. Hvad tror du, problemet er?

4. Hvad holder du mest af her i livet, og hvor tit gør du det, du holder mest af?

5. På en skala fra 1 til 10, hvor lykkelig er du lige nu?

6. Hvor meget kender du til loven om tiltrækning? (nybegynder, årelange studier, midtimellem)

- Jeg er spændt på at se, hvad hun kommer frem til!

Hjemmestrikket recept på gode arbejdsvibrationer

På min arbejdsplads skal der om fjorten dage fyres tre ud af sytten fastansatte. Vi er alle engagerede og hårdtarbejdende, og ingen af os har mod på at prøve kræfter med jobsøgning i disse tider.

Som en af de sidstankomne og med kun halvandet år inden for vesten - og med en nyresyg mand, der lige har mistet sit job og desuden kæmper med depression og alkoholisme - føler jeg mig særligt sårbar.

Og det kan jeg ikke lide at være, for jeg ved, at det sjældent fører noget godt med sig.

Nu er jeg jo ikke kristen, så jeg kan ikke bede Gud om hjælp - eller andre højere magter. Og jeg er heller ikke tilhænger af at blot at afvente dommen.

Så for at de næste par uger ikke skal gå totalt op i spekulation og uro, vælger jeg bevidst at dyrke de gode tanker. Tanker om, hvor meget jeg holder af min arbejdsplads, mine ledere og kolleger og mine arbejdsopgaver. Jeg elsker, at jobbet nærmest ligger i min baghave, og at jeg er tæt på min søns daginstitution, når han ikke er frisk. Jeg elsker al den arbejdsmæssige frihed, jeg har hver dag, og al den kreativitet, jeg også får lov at krydre hverdagen med.

Jeg ønsker det allerbedste for alle mine kolleger - at vi kan få lov til fortsat at støtte og inspirere hinanden i det rigtig vigtige arbejde, vi har med vores kursister. Og jeg ønsker sindsro og glæde og lethed til os alle.

Det er den ene del af recepten. Tages tre gange om dagen.

Anden del handler om at have det sjovt. Uanset hvor vi er på vej hen - op eller ned ad bakke - har vi bedst af at rette fokus på noget, der glæder og morer os. Gerne noget letbenet - bare det virker sådan, at det oprigtigt fjerner dit fokus fra de aktuelle bekymringer og bekræfter dig i, at livet bestemt er værd at leve. Tages ved enhver lejlighed.

For mit vedkommende må der en del tre til også: troen på, at jeg er omstillingsstærk nok til at kunne tackle enhver forandring her i livet, så jeg ikke udelukkende forbinder min trivsel med mit nuværende job. Jeg vælger at tro på, at jeg kan være trygt forankret i min fleksible og nysgerrige tilgang til verden, så jeg til hver en tid kan håndtere de udfordringer, jeg måtte stå overfor. Tages efter behov.

Det var en start. Måske skal recepten finjusteres lidt undervejs. Måske har den ingen anden effekt, at jeg kommer lettere igennem de næste uger, end jeg havde villet foruden. Men prøves skal teknikken - jeg har intet at miste...

Gode vibrationer på recept

Følgere af amerikanske Jeannette Maws blog, Good Vibe Blog, vil på det seneste sikkert være stødt på hendes nyeste påfund - recept på gode vibrationer.

Konceptet bygger kort og godt på loven om tiltrækning, og i den aktuelle form indsender man sin problemformulering ("virkeligheden" inkl. ens tilstedeværende dårlige følelser), og så vil vibrationsdoktoren efter et par dage udstede en recept på adfærd, som direkte kan løfte ens dårlige vibrationer om emnet, således at man igen kan "sende" fra en højere frekvens og atter ligge i målgruppen for den ønskede manifestation.

Lyder det lidt teknisk? Prøv selv at læse videre på hendes hjemmeside eller blog.

Hello darkness - or maybe not

Denne blog er en slags testområde for hvilke tanker, jeg ønsker at kultivere.

Uden på nogen måde at blive for langhåret er jeg overbevist om, at det kan betale sig at dyrke et lyst sind.

Jeg tror ikke på andet mellem himmel og jord end den energi, ens følelser - på både godt og ondt - kan generere.

Og et langt stykke hen ad vejen tænker jeg, at vi som mennesker formentlig lige så godt kan være fuldstændigt tilfældige ofre for livets små og store ulyksaligheder, der i perioder kan ramme i en lind strøm.

Men HVIS det nu alligevel er lidt mere speget end som så, ku' det så ikke være morsomt at lege lidt med tanken om, at man KAN påvirke skæbnen lidt med sine energier?

Og hvis det nu er sådan, så lad os sammen øve os i at få vendt det sure til det søde. På den ikke-fornægtende måde...