Hvad nu, hvis...

... det bedste for mig er at blive fyret?

Hvad nu, hvis Universet synes, jeg kan anvendes meget bedre et andet sted?

Hvad nu, hvis et snarligt jobskifte ender med at give mig større livskvalitet (det kan jo være lidt trist at arbejde med syge mennesker) og større arbejdsglæde (som kommunal instans er vi underlagt et væld af regler - og ledere; dét tager en krig at få gennemført noget...).

Hvad nu, hvis jeg i næste hug lander på en endnu mere rigtig hylde, end denne har været?

Hvad nu, hvis jobbet pludselig manifesterer sig lige for næsen af mig, når jeg holder op med at være vred på mine nuværende ledere?

Hvad nu, hvis jeg bare tror på, at det er ved at være på tide, at jeg får en god, sød og kompetent chef igen? Og ditto kolleger?

Hvad nu, hvis jeg mentalt gav slip på dette job, og lod det næste finde mig? Uden desperation eller frustration eller udmattelse?

Hvad nu, hvis jeg bare slappede lidt mere af?

- Ja, jeg skal ikke dyrke de tanker længe, før jeg næsten ville ønske, jeg kunne manifestere noget nyt og mere spændende...