Noget om tro

Jeg er 41. Siden jeg var 12, har jeg ledt efter en filosofi eller trosretning, jeg kunne læne mig op ad, når livet blev svært.

Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg var 24, og min mand fulgte mit eksempel nogle år senere. Vores søn er naturligvis også blot navngivet.

Således tro-løs kan man også godt blive lidt rod-løs og flagrende. Hvor går man hen i sine tanker, når alting ramler? Der skal først og fremmest formuleres en allerhelvedes stærk samling livsværdier, så man har noget at styre efter. Og som så mange andre vesterlændinge er jeg overvejende inspireret af buddhismen og lidt blandet new age.

Det er godt og vel 15 år, siden jeg første gang stødte ind i det, der i dag vidt og bredt er kendt som loven om tiltrækning. For knap 8 år siden læste jeg de første bøger, bl.a. Lynn Grabhorn, og stødte på Abraham-Hicks på nettet.

Der viste sig at være formuleret en hel masse dejlige tanker om følelser og energier, og hvordan man angiveligt skulle kunne tackle alle problemstillinger i tilværelsen.

Jeg blev tiltrukket af det positive, accepterende fokus, som jeg kendte fra buddhismen, samt den ofte helt meditative tilgang til modstand.

Og jeg læste samtidig også Eckhart Tolle og Byron Katie. Den største glæde havde jeg dog ved fællesskabet med andre søgende, som jeg mødte på rejsen. Jeg fik styr på så meget i mit liv.

Indtil jeg aborterede for anden gang på mindre end et år. Jeg blev vred. Bitter. Det virkede jo ikke, det lort! Og det bekræftede et stigende antal kedelige tildragelser på arbejdsmarkedet mig også kun i.

Så jeg forlod et par studiegrupper, jeg deltog i, og smed bøgerne ind i bunden af skabet. Og gjorde det, jeg altid har været knaldgod til: brokke mig.

Og herfra er det de sidste par år mest gået ned ad bakke med mandens helbred, stress og fyringer.

Jeg savner min tro. Jeg savner håbet om, at der ER mere mellem himmel og jord. Den glæde, der er forbundet med at have nogle livsretninger at følge, når livet tager et sving i en uventet retning.

Jeg savner at kunne læne mig op ad ligesindede i troen. At få støtte og råd, når jeg vakler.

Det har i disse dage været en stor trøst at kunne søge tilbage til min amerikanske coach, der også følger loven om tiltrækning.

I dag har jeg endda købt og downloadet Abraham-Hicks harmoniserende meditationer og nydt den ubeskrivelige ro, der fyldte både krop og sind.

Jeg overgiver mig. Der er ikke mere modstand tilbage. Det må gå, som det bedst kan nu. Måske ER det tid for mig at gå nye veje. So be it.

There is great love here for you...