fredag den 18. november 2011

Klumper i strømmen

Det går mildest talt ikke særligt godt med at få holdt et positivt fokus; det er regulær psykisk terror at skulle vente fjorten dage på, om man bliver opsagt eller ej, og jeg kan næsten ikke bære det.

Får samtidig alle mulige tegn på, at jeg ikke har styr på mine energier, lige fra pc-problemer (skærmen frøs pludselig, og derefter kunne jeg ikke logge på systemet) til en bogpakke, der var forsvundet et sted mellem leverandør og transportør (men som pludselig dukkede op i fin stil).

Samtidig begynder jeg at tvivle på, om jeg nu også har lyst til at blive. Der bli'r holdt så mange møder for lukkede døre, og eneste mand, der aldrig er med, er mig. Ja, excuse me, men dét er sgu da et skidt tegn!

Må vist øve coachens råd igen...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar