Jeg har altid haft det bedst med at foretage mig noget, så jeg ikke bare skulle sidde der helt handlingslammet i uvisheden.
Og måske er det at være lidt hurtigt ude, men jeg har via min fagforening fået et møde om karriererådgivning i stand INDEN fyringsrunden.
Utilfredsheden ulmer i krogene rundt omkring på min arbejdsplads. Alene det, at vi skal vente fjorten dage, før afgørelsen falder, anser mange for psykisk terror.
Og der kom i dag pludselig et par interessante historier frem omkring de to kronprinsesser, som man ellers skulle tro, var sikret til al tid og evighed. Den ene egner sig angiveligt ikke som mentor for vores kursister, og den anden snyder så meget med sine afrapporteringer, at nogle af vores samarbejdspartnere ikke længere vil have hende på sagerne!
Et par stykker overvejer selv at gå frivilligt, når de har fundet noget andet. Og ja, den gruppe kunne jeg faktisk også tilhøre, hvis snyder-prinsessen får lov at blive, fx.
Underligt, at jeg igen fokuserer negativt, men måske skal jeg også lytte lidt til, at det ikke bare har været fryd og gammen. Måske ER det her en chance for noget bedre? Også selv om det er det bedste hidtil.
Kan man rykke så hurtigt videre og opad?
Måske. Og vel da især, hvis man undlader at sprede sladeren videre...
Jeg vil fortsat helst blive... Der er så mange arbejdsopgaver, jeg virkelig elsker, ikke mindst det at kunne gøre en forskel for ændre. Men måske kan jeg gøre det endnu mere og bedre et andet sted...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar