Tak for 2011

Hm, dette er noget af en udfordring, for jeg har egentlig forlængst afskrevet 2011 som lorteåret over dem alle med én lang perlerække af katastrofer fra alvorlig livstruende sygdom i den allernærmeste familie til fyringer oven i hinanden.

Jeg har akkumuleret ulykker, ser det ud til. I hvert fald har jeg ladet mig vælte af dem og ikke kunnet flytte fokus til noget bedre.

Så hvorfor ikke se, om jeg kan grave bare en lille smule godt frem om det snart forgangne år? Det ville da gi' lidt mening at afsøge en smule balance...

Året har faktisk været en arbejdsmæssig succes - også selv om jeg endte med at blive fyret for fem uger siden. Jeg er rigtig god til det, jeg gør - kan sætte mig ind i alt, også det, jeg ikke er uddannet til (hvilket er årsagen til, at jeg blev fyret - jeg har ikke de formelle uddannelser, men en anden - og noget højere grad).

Min dreng har det godt - han er kvik og trives og er sød og kærlig. Har let ved at få venner.

Jeg har igen og igen fået bekræftet, hvor stærk jeg er psykisk - jeg klarer mig altid. Når jeg giver mig selv plads til at trække vejret.

Jeg er kommet i gang med at meditere igen og har fået stressen på afstand. Er også begyndt at læse skønlitteratur igen efter en pause på flere år, hvor jeg har kæmpet med blot at komme igennem faglitteraturen til mine jobs.

Hæklede rigtig meget i starten af året og har fået en pæn del andre kreaprojekter fra hånden i løbet af året. Er imidlertid mættet af krea nu, hvilket også er godt for mit hjem, fordi det fylder!

Og så har vi set lidt mere til min bror og hans familie, som har prioriteret familien lidt højere i år.

Min søn er begyndt til svømning, og han elsker det.

Stille lykke

Juledagene er - som i sikkert mange familier landet over - forsvundet i en mere eller mindre hektisk strøm af familievisitter. Vi er mætte på mange forskellige måder og længes så småt efter nytårets genoptagede forpligtelser og faste rutiner.

Jeg elsker at starte på en frisk - lad os endelig se at få lagt lorteåret 2011 i graven og gå til 2012 med åbent sind!

For mig bliver det meget simpelt og ganske uden panik. Jeg har ikke travlt med nogetsomhelst - jeg har, hvad jeg skal bruge i forvejen, og er bedre til at sadle om, end jeg ellers vigter mig af; sommetider skal jeg bare lige se det lidt ovenfra...

Alt det bedste

Vi forkæler os i denne tid. Alt, hvad hjerterne kan begære, tilflyder os i så linde strømme, at vi allerede drømmer om leverpostejsmadder og vand på dunken igen.

Julen kan på mange måder være kvalmende, og jeg glæder mig over evnen til at kunne holde igen, nu hvor tilbuddene bugner så rigeligt. Tænker dog lidt over, hvorfor det ikke altid har været sådan. Hvorfor der stadig, selv i min familie, findes mennesker, der grådigt mæsker sig, som var det deres livs sidste måltid.

Jeg har grundlæggende tillid til, at jeg også får mad i morgen - at der kommer en jul igen. Og at jeg kan finde anden beskæftigelse.

Man har da set så mærkeligt før... :-)

Nytårstapas

Jeg elsker tapas, og snart skal jeg inhalere originale af slagsen til den store guldmedalje.

Men først en lille nytårsaften i lokalt regi, og til det formål er der indkøbt rigeligt med fyldte oliven, marinerede artiskokker og syltede peberfrugter, soltørrede tomater, friske dadler, proscuitto- og parmaskinker, blåskimmel-, manchego- og mozzarella-oste (some call it tapas, some call it antipasti...)

Vi mangler kun valnøddebrødet, de ristede mandler, astien og det gode selskab - så er vi klar!

Og så må de rosmarinspidede kammuslinger vente til engang i det nye år...

Kisteglæde

Jeg har STOR-vibreret i mere end en uge nu. Har det kanongodt og kan næsten ikke rumme al denne glæde :-)

Det må tage sig mærkeligt ud i mine kollegers øjne, nu vi jo lige er tre, der er blevet fyret, men helt ærligt - jeg er SÅ meget ovre det! Jeg har tre måneder tilbage på arbejdspladsen endnu, og jeg håber, jeg kan holde bare halvdelen af denne skønne energi tiden ud, så jeg for altid vil kunne tænke på dette sted som noget helt særligt.

Jeg er fuld af fortrøstning. Der er HÅB! Livet er godt, og jeg er lige midt i det!

Og så er det juleferie lige om lidt!!! :-)

At give kroppen, hvad den vil ha'

Mens det stadig var sensommer, vandt forfængeligheden over mig i den forstand, at jeg besluttede mig for at gnave nogle overflødige kilo af mig.

Jeg har aldrig været specielt kraftig, men som man bliver ældre, sætter kiloene sig alligevel lidt lettere på én, og nu var det tid til også at tage mine spisevaner op til revision.

Alle sukkernarkomaner vil vide, hvor vanskeligt det er at komme den afhængighed til livs. Jeg har tidligere kunnet tage pænt for mig af kager, slik og sodavand, uden det store kunne ses, og jeg kunne formentlig også være fortsat, hvis ikke det var, fordi jeg begyndte at blive opmærksom på, hvor ulækker kroppen følte sig, når jeg havde svælget i den slags.

Så min "kur" var lige så meget en bevidstgørelse af, hvad der i bund og grund var godt for mig, som det var en egentlig slankekur.

Nu er året så næsten løbet ud, og jeg kan konstatere, at jeg kun har nået det halve - sølle tre kg på næsten fire måneder. Ikke noget at prale af!

Ikke desto mindre er jeg blevet behørigt bedre tilpas i mig selv, opdager jeg jo. Jeg holder af min figur, selv om den stadig har en lille topmave og bløde lår - jeg er jo for søren ikke 17 mere (og har heller ikke lyst til at være det stankelben, jeg var dengang - konstant halvdårlig af sult).

Tænk, i løbet af sådan nogle måneder, hvor livet har raset omkring ørerne på én, er jeg stille og roligt blevet glad for mig selv igen!

Jeg synes, jeg er en flot 41-årig og et varmt og velfungerende menneske :-) På mange måder er jeg lige nøjagtigt dér, hvor jeg gerne vil være i mit liv.

Og dét er vel en følelse, det nok er værd at dyrke...

Skrupskør

Jeg er altid blevet voldsomt forelsket.

Ikke ofte, men når det er sket, har det været med geleben, sommerfugle, fis i bøtten og hele molevitten.

Og det er vel at mærke følelser, der ikke sådan lige lader sig betvinge...

Det gode er så, at jeg sjældent fører dem ud i livet, og det er godt især, fordi jeg er gift og bare ikke skal "det der"!

Nu er det så sket igen, og jeg sidder her med alle fornemmelser dirrende i luften omkring mig.

Jeg kan næsten ikke holde det ud, og alligevel ville jeg ikke for noget i verden undvære det.

Og han, der er genstand for min absolutte begejstring - aner ikke en bjælde om, at hans interesse så afgjort er gengældt!

Sådan plejer det at være - jeg skal ikke ha' klinket noget.

Men tænk, hvis man turde være så uforsigtig...

Bare én eneste gang mere...

Fuld af (rejse)krudt

Jeg sprudler, og julen står næsten for døren - er det ikke fantastisk? :-)

Dvs. i dag har jeg godt nok haft lidt travlt med at få samlet op på vinterferieforberedelserne. Kun et lille stykke inde i det nye år damper familien og jeg af til sydligere himmelstrøg for at slikke varme og solskin, og vi glæder os stort!

Det bliver en rigtig luksusferie med alle de tilvalg, der overhovedet kan tages - den får ikke for lidt, hverken før, under eller efter ferien.

Før vi fik barn, var min mand og jeg godt vant til at forkæle os selv, men siden vi fik ønskebarnet, har vi kun i meget begrænset omfang været borte fra hjemmet. Og nu er han så heldigvis stor nok til at kunne komme med, tænker vi, så selv om det er en lang flyvetur, når man kun er fire, regner vi med, at vi sagtens kan motivere ham undervejs.

Ved særlige lejligheder elsker jeg at være lidt stor i slaget. Der skal ikke mangle noget.

Men også til denne ferie er det vigtigste selvfølgelig, at vi er sammen, og at vi har det godt og får slappet ordentligt af.

Den slags kræver sine forberedelser, og sådan noget er jeg super til. Så der er allerede bestilt rejsevaluta, så vi ikke skal bøvle med det i lufthavnen, når vi søvndrukne dasker ned fra Hilton til afgangshallen og lader os fragte sydover.

Det bli'r SÅ godt! :-)

Her går det godt!

Jeg har det forrygende for tiden, nu hvor jeg er kommet ud over den umiddelbare vrede og frustration over min fyring. Jeg har det endda sådan, at det jo er ledelsen, der må sove godt om natten over at vælge at beholde medarbejdere, der både er mindre effektive og mindre kompetente end jeg. Det er DERES privilegium som ledere. Og jeg ved stadig godt, hvad JEG står inde for, så der er faktisk ikke gået nogle skår af mig, nu hvor jeg har fået børstet fjerene lidt igennem igen.

Jeg er endda nået dertil, at jeg igen gldæer mig over at gå på arbejde. Der er så mange forskellige opgaver på min pind, som virkelig interesserer mig, og som jeg får en masse god energi ud af at udføre. Fx arbejder jeg i disse dage på at omstrukturere og omskrive vores hjemmeside og brochuremateriale. Sprogrevision har altid været morsomt - især når det ikke var mit eget kød og blod, det gik ud over :-) Jeg sletter og omformulerer med hård hånd, hvor der er behov for det, og altsammen i den gode sags tjeneste - at få hevet nogle flere kunder ind.

Dybest set er jeg jo ikke interesseret i at blive hængende et sted, hvor man åbenbart så godt kan undværes, at de ved førstkommende lejlighed prikker én ud. OGSÅ selv om de faktisk ikke kan undvære mig, og den ene chef efter et møde forleden sagde, "nu forlader du os altså ikke lige med det første, vel?!" - Hvis jeg KAN finde noget andet, smutter jeg selvfølgelig, men jeg har i disse dage ikke så travlt, som jeg havde umiddelbart efter den påtænkte opsigelse.

Jeg elsker den store berøringsflade, jeg har her - de mange mennesker, der på alle mulige ledder og kanter skal serviceres, og at jeg er rigtig god til det. Jeg mærker flowet som en vældig kraft i mig, der bærer mig op og ud i vintermørket om morgenen. Jeg VIL!

Og det er rigtig fedt... :-)

Jobvision

Jeg føler mig sært tiltrukket til den gamle centrale del af min by. Efter i årevis ikke at have haft ret mange ærinder derinde kommer jeg der nu mindst et par gange om ugen til lægebesøg, psykologaftaler, kommunens coach - og selvfølgelig julegaveindkøb.

Jeg parkerer altid det samme sted (på samme måde som jeg helst også altid tanker på den samme tankstation - ved den samme stander), og hver gang får jeg sådan en forårsagtig frihedsfornemmelse over at passere igennem en lille lund hen til gågaderne.

Jeg ville gerne arbejde her. Kunne endda snildt cykle hertil selv om vinteren, og busserne kender jeg ud og ind.

Jeg bliver glad af at være her. Der er mange søde mennesker i forretningerne og hos sundhedspersonalet. Jeg føler mig hjemme.

- Men jeg aner ikke, hvad jeg skulle kunne lave her...

Oh well, det lader vi Universet om at finde ud af.

Og det behøver jo heller ikke være i "min" by - bare noget, der ligner. Og med lethed og tryghed.

Glæder i dag

Måske har jeg sommetider været et småligt menneske. Især i perioder, hvor det har gået mig og mine dårligt, og hvor andre bare er strøget direkte og ubesværet over målstregen.

I hvert fald glæder det mig - i min aktuelle kvide - at kunne glæde mig oprigtigt for

- bedsteveninden, der just har nået sin idealvægt efter fem måneders sejt træningsarbejde

- den gamle veninde, der netop et dæmpet afsted til Mauritius med mand og børn

- den gamle medstuderende, der oplever forrygende succes med et fag, jeg ikke kunne se mig selv i af bar bitterhed, men som giver hende håb og livskraft

- naboen, som for nogle måneder siden købte en ny lækker nr. 2-bil

- genboen, som netop har fået udskiftet døre og vinduer i hele huset OG fået målet tag og træværk OG fået en baby; for dem har 2011 været et vidunderligt år (fedt, at nogen fik noget ud af det)

- svigerinden, som netop har fået et studiekontoret OG har verdens sødeste og mest langmodige mand

Jeg vil suge alle deres successer til mig og sole mig i deres følelse af lethed, glæde og stolthed.

Stilhed før storm

Udnyt den stille periode ved at foretage dig ting, som du ikke kan, når stormen hyler, og verden suser afsted.

Tag på fisketur, svøm et par baner, tag en lur - gør hvad som helst i stedet for at sidde og bekymre dig.

(Mike Dooley en anelse omskrevet)

Det varer ikke ved. Verden er i konstant forandring. Snart blæser du derudaf igen...

Visdomsord

Sådan undgår du at gentage uønskede situationer: Ved at tale om ønskede situationer.

For at finde det perfekte match må du selv være det perfekte match.

Når du fokuserer på et ubehageligt område af dit liv, smitter det af på alle de andre områder i dit liv.

Man kan altid finde præcis det, som man leder efter, hvis man bare ikke insisterer på, HVEM det er.
Lad være med at fokusere på, HVORDAN det skal foregå.

Værdsæt dig selv, for jo mere du gør det, desto mere vil andre også værdsætte dig. Og det er ikke engang det hele: Jo mere du værdsætter dig selv, desto nemmere vil dit liv blive.

Genveje

Jeg tror på, at det er nødvendigt at føle sine følelser fuldt ud, før man kan fokusere anderledes.

Mange af os går helt galt i byen, når vi tror, det bare drejer sig om at komme hastigt videre. Det er selvfølgelig okay at benytte den fremgangsmåde, hvis man vel at mærke også kan skifte følelse på et øjeblik.

Ellers tager det, den tid det tager at komme over det, der er sket.

Ofte kan man hjælpe sig selv med tanker, der udfordrer de aktuelle overbevisninger, som fastholder én på et uhensigtsmæssigt følelsesniveau. De kan trigge en jumpstart til højere og bedre følelser.

For mig hjælper det ofte at "tømme mig selv" for alle skrækscenarierne og fantasere lidt over det stik modsatte:

"Ville det ikke være fedt, hvis..."

De negative følelser er et fantastisk redskab til at finde ud af, hvad man ønsker. Hvis man, som jeg netop har oplevet det, mister sit job og straks begynder at tænke i utryghed, må det betyde, at det, jeg ønsker mig, er tryghed.

Hvordan kan jeg allerede nu generere følelsen af tryghed?

Fx ved at sidde her en rolig søndag i min varme stue, mens drengene ser tegnefilm.

Ofte ligger genvejen til de gode følelser lige for fødderne af en - i den hverdag, man altid er en del af. Det er muligt, at mit overordnede tryghedsbehov gælder noget lidt større og mere omfattende end søndagshyggen, men hvis man ellers kan abstrahere fra det, kan følelsen sagtens bringe den ro, der skal til, så der ikke er den store følelsesmæssige forskel.

Penge

Hvem siger egentlig, at man kun kan komme til penge ved at tjene dem?

Jeg kender flere personer, som enten har arvet eller giftet sig til mange af slagsen.

Og efter sigende kommer nogle få også til større spilgevinster.

Måske kunne man bare lege, at det i det mindste ikke behøvede indebære en frygtelig masse slid og afsavn at skulle tjene dem..?

Gråd

Man skulle egentlig ikke tro, at eksperter i bevidst skabelse/loven om tiltrækning ville anbefale en god tudetur.

Faktisk mener man, at gråd frigiver modstand, hvilket måske forklarer, hvorfor man kan føle sig fysisk lettet, når man har grædt.

Jeg græder tit lige for tiden.

Det har ikke været noget nemt år, og stille og roligt er tæppet bare blevet listet væk under vores fødder.

Indimellem er jeg bange. Min psykolog mener, jeg lider af kronisk stress med angst på, og jeg er sikker på, hun har ret. Lige for tiden kan jeg blive bange for alt.

Jeg græder også af vrede. Hvilket kan være møgirriterende, når man siddet over for nogen, som gerne måttet mærke den stærke indignation og så i stedet oplever en hylende svækling.

Og jeg lærer mit barn at mærke og ikke mindst stå ved sine følelser. Han trøster mig for tiden - siger, "Mor, du siger selv, at det er sundt at græde". Og så græder jeg endnu mere...

- Jeg glæder mig, til der en dag bliver lidt at grine ad!

Det er egentlig underligt

- jeg burde vel ikke ha' den store interesse i en arbejdsplads, der har kasseret mig.

Men jeg mærker alligevel en iver efter at gøre mig gældende.

Det er noget med grafik, overskuelighed og lettilgængelighed.

Måske kom det af den håndfuld kolleger, der fremhævede opgaver, kun jeg kan lave.

Måske skyldtes den solidaritet, der osede fra andre, der som jeg holdt kæft.

Men nu har jeg et drive til dagen i morgen, og det har jeg savnet længe...

At forblive fokuseret på målet, uanset hvad der sker

Mind ofte dig selv om, at du har gjort arbejdet; du har tydeliggjort, hvad du ønsker; du har skudt drømmene afsted; Universet tager sig af at opfylde det hele.

Så nu er din opgave - din eneste opgave - at holde op med at gøre/sige/tænke/føle de ting, som forhindrer dig i at få, hvad du vil ha'.

Nyd dit liv, præcis som det er lige nu.

Slut fred med, hvor du er.

Og hold øje med tegn på, at dit ønske er ved at gå i opfyldelse - det kunne fx være naboen, der får en ny bil, hvilket du også drømmer om; eller svigerinden får job, mens du selv søger aktivt; eller du møder en gammel veninde, der lige er kommet hjem fra en eksotisk bryllupsrejse. Glæd dig; det er tæt på! :-)

Wordfeud

Var slet ikke klar over, at jeg kunne blive så bidt af et spil.

Men det er jeg, og det er det herligste tidsfordriv :-)

Uden tvivl en herlig måde at vibrere på...

Hjemmeharmoni

Vi tager den med ro.

Lader op i familiens skød.

Suger kærlighed.

Samler kræfter.

Genvinder troen.

Making peace with where I am

Faktisk kan det være et regulært eventyr, når vejen igen ligger åben foran én.

Jeg har altid været god til at lægge planer - og panikke voldsomt, når livet afveg bare en smule fra dem.

Jeg har altid haft det bedst med trygge faste rammer.

Og frustreret mig over næsten heller ikke at kunne udholde disse rammer.

Nu arbejder jeg på bare at følge med ned ad den rivende flod.

Jeg aner ikke, hvor jeg ender henne.

Men jeg agter at få mest muligt ud af turen, bekymre mig kun meget lidt og tro på, at det nye, der venter, er endnu Bedre end det gode, jeg kommer fra.

I want to believe!

Julefrokosthåndtering

Min dreng og jeg stod stand by, da farmand skulle bringes hjem fra firmajulefrokosten nu i nat.

Vi havde haft gode venner til spisning og gik tidligt i seng, så vi nåede faktisk nogle timers søvn, inden manden ringede og ville afhentes.

Sønneke er en rigtig guttermand - det var bare direkte fra den lune dyne og ned i flyverdragten og afsted en ti minutter i bil og retur.

Og efter lidt at falde i søvn på overlod vi soveværelset til en kampsnorkende far for selv at campere på den nyopredte midlertidige plads i stuen.

Jeg kan lide at være forberedt på det hele, og drengen sover sødt her ved min side, så nu kan jeg også selv falde til ro...

Der er nærmest lidt juleferieagtig stemning allerede over at være blevet revet ud af den normale soverutine. At sove på en ny plads selv i ens eget hjem kræver også en del tilvænning for mig, så jeg ligger mest vågen og gør mig bekendt med husets lyde fra dénne vinkel.

Og jeg er inderligt taknemmelig over denne dag, som gik så fint og førte så mange gode følelser med sig.

Tilværelsen forekommer mig mere omskiftelig end nogensinde - men efterhånden på den virkelig gode og forhåbningsfulde måde. Forandringerne er kommet for at blive, og Gud give, at jeg må evne at indrette mig på bedst mulige vis efter dem...

Øvelse i sjælefred

"I don't know how it's going to work, I just know it is." (Fra Last Chance Harvey)

Så jeg ved det ikke.

Jeg har simpelthen ingen anelse om, hvad jeg skal lave, når dette job slutter om fire måneder.

Men jeg minder mig selv om, at Universet mange gange før har bragt mig - og så mange jeg kender - den ene herlige overraskelse efter den anden.

Jeg tænker, at vi mennesker ikke altid har fantasi til at forestille os "det næste træk", og at det heller ikke er nødvendigt, hvis vi ellers bare sørger for at have det godt - eller i det mindste glædes over det, der ER godt i vores liv.