fredag den 9. december 2011

Gråd

Man skulle egentlig ikke tro, at eksperter i bevidst skabelse/loven om tiltrækning ville anbefale en god tudetur.

Faktisk mener man, at gråd frigiver modstand, hvilket måske forklarer, hvorfor man kan føle sig fysisk lettet, når man har grædt.

Jeg græder tit lige for tiden.

Det har ikke været noget nemt år, og stille og roligt er tæppet bare blevet listet væk under vores fødder.

Indimellem er jeg bange. Min psykolog mener, jeg lider af kronisk stress med angst på, og jeg er sikker på, hun har ret. Lige for tiden kan jeg blive bange for alt.

Jeg græder også af vrede. Hvilket kan være møgirriterende, når man siddet over for nogen, som gerne måttet mærke den stærke indignation og så i stedet oplever en hylende svækling.

Og jeg lærer mit barn at mærke og ikke mindst stå ved sine følelser. Han trøster mig for tiden - siger, "Mor, du siger selv, at det er sundt at græde". Og så græder jeg endnu mere...

- Jeg glæder mig, til der en dag bliver lidt at grine ad!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar