Det er egentlig underligt

- jeg burde vel ikke ha' den store interesse i en arbejdsplads, der har kasseret mig.

Men jeg mærker alligevel en iver efter at gøre mig gældende.

Det er noget med grafik, overskuelighed og lettilgængelighed.

Måske kom det af den håndfuld kolleger, der fremhævede opgaver, kun jeg kan lave.

Måske skyldtes den solidaritet, der osede fra andre, der som jeg holdt kæft.

Men nu har jeg et drive til dagen i morgen, og det har jeg savnet længe...