Vi forkæler os i denne tid. Alt, hvad hjerterne kan begære, tilflyder os i så linde strømme, at vi allerede drømmer om leverpostejsmadder og vand på dunken igen.
Julen kan på mange måder være kvalmende, og jeg glæder mig over evnen til at kunne holde igen, nu hvor tilbuddene bugner så rigeligt. Tænker dog lidt over, hvorfor det ikke altid har været sådan. Hvorfor der stadig, selv i min familie, findes mennesker, der grådigt mæsker sig, som var det deres livs sidste måltid.
Jeg har grundlæggende tillid til, at jeg også får mad i morgen - at der kommer en jul igen. Og at jeg kan finde anden beskæftigelse.
Man har da set så mærkeligt før... :-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar