Jeg har fået den vildeste flotteste anbefaling fra mine to chefer i dag.
Faktisk er den så flot, at man slet ikke forstår, at de smider sådan et stykke guld fra sig...
Måske handler det om skidt samvittighed?
Måske er jeg bare vildt overkvalificeret til det job?
Måske aner de heller ikke, hvilke kraftfulde manifestationer de er ramt af - øh, MINE tilsyneladende...
I hvert fald er jeg ikke helt så sur og ked af det i dag. Og det er da en begyndelse til noget Bedre. Håber jeg!
onsdag den 30. november 2011
tirsdag den 29. november 2011
Bunden er nået
Er det ikke underligt, som man pludselig bare ikke kan komme længere ned energimæssigt?
Hvor det bare ikke kan andet end vende og gå opad igen.
En slags tippepunkt.
Pludselig opgiver sindet fuldstændigt og tror, det lige så godt kan hengive sig til elendigheden, fordi det tilsyneladende er det eneste, man kan manifestere.
Og således frit svævende uden noget følelsesmæssigt sikkerhedsnet, finder sindet alligevel ud af at rette skuden op igen...
Uden modstand synes man at være vægtløs. Der er hverken stolthed eller vrede tilbage. Bare væren.
Og jeg ser alting lidt ovenfra.
Hvor det bare ikke kan andet end vende og gå opad igen.
En slags tippepunkt.
Pludselig opgiver sindet fuldstændigt og tror, det lige så godt kan hengive sig til elendigheden, fordi det tilsyneladende er det eneste, man kan manifestere.
Og således frit svævende uden noget følelsesmæssigt sikkerhedsnet, finder sindet alligevel ud af at rette skuden op igen...
Uden modstand synes man at være vægtløs. Der er hverken stolthed eller vrede tilbage. Bare væren.
Og jeg ser alting lidt ovenfra.
Nogle dage
skal bare have en ende hurtigst muligt.
Det er ikke let at leve sammen med en depressiv alkoholiker, der blev fyret for to måneder siden, og som snart står uden arbejde.
Han ser tilsyneladende MIN fyring som et ondskabsfuldt påhit, som jeg har designet for at genere ham.
I det store og hele er han stadig ikke blevet voksen. Alle årene igennem har jeg klaret økonomien, budgetten, såvel hverdagsindkøb som storindkøb, nyanskaffelser og vedligeholdelse af hjemmet. Og udgifter til sønnen.
Jeg har faciliteret hans misbrug, og når jeg sætter hælene i, er jeg bare en nederdrægtig infam kælling.
Hvordan holder man til at blive behandlet med så lidt respekt?
Hvordan forsvarer man som mor at lade sin øjesten vokse op i sådan et miljø? Fordi alternativet ville kreere en endnu mindre struktureret og stabil hverdag, hvor jeg ikke kunne overvåge og gribe ind...
I dag har jeg talt med store bogstaver, selv om jeg med årene har lært, at man ikke skal diskutere med ham, når han er fuld.
- Hvor går jeg snart hen i dette ragnarok af et lorteår?!
Det er ikke let at leve sammen med en depressiv alkoholiker, der blev fyret for to måneder siden, og som snart står uden arbejde.
Han ser tilsyneladende MIN fyring som et ondskabsfuldt påhit, som jeg har designet for at genere ham.
I det store og hele er han stadig ikke blevet voksen. Alle årene igennem har jeg klaret økonomien, budgetten, såvel hverdagsindkøb som storindkøb, nyanskaffelser og vedligeholdelse af hjemmet. Og udgifter til sønnen.
Jeg har faciliteret hans misbrug, og når jeg sætter hælene i, er jeg bare en nederdrægtig infam kælling.
Hvordan holder man til at blive behandlet med så lidt respekt?
Hvordan forsvarer man som mor at lade sin øjesten vokse op i sådan et miljø? Fordi alternativet ville kreere en endnu mindre struktureret og stabil hverdag, hvor jeg ikke kunne overvåge og gribe ind...
I dag har jeg talt med store bogstaver, selv om jeg med årene har lært, at man ikke skal diskutere med ham, når han er fuld.
- Hvor går jeg snart hen i dette ragnarok af et lorteår?!
Dette er dagen -
- hvor en mor i børnehaven henviste mig til en jobmulighed med ansøgningsfrist - omgående! - så hurtigt på arbejde for at flokke en ansøgning sammen.
- hvor jeg var til trivselscoaching i kommunen, uden at få det revolutionerende med mig tilbage.
- hvor min ene konfliktsky chef dukkede op for at give en kram og forsikre for, at de var i gang med at søge nye forretningsmuligheder og fondsmidler.
- hvor jeg gør, hvad jeg kan for at tænke i verden uden for min arbejdsplads - på en god og forhåbningsfuld måde...
- hvor jeg var til trivselscoaching i kommunen, uden at få det revolutionerende med mig tilbage.
- hvor min ene konfliktsky chef dukkede op for at give en kram og forsikre for, at de var i gang med at søge nye forretningsmuligheder og fondsmidler.
- hvor jeg gør, hvad jeg kan for at tænke i verden uden for min arbejdsplads - på en god og forhåbningsfuld måde...
mandag den 28. november 2011
Pffffff.....
Kan du høre det? Det er gassen, der i dag gik af ballonen her...
Puh, hvor var det desillusionerende at genoptage arbejdet. Selv om jeg havde de bedste intentioner.
Desværre har jeg et par håndfulde meget empatiske kolleger, der i den grad trængte til at ynke mig, selv om jeg ellers specifikt havde bedt om det modsatte.
Men det er bare om at komme op på hesten igen; jeg VIL vende dette elendige år om til noget positivt og brugbart. Og jeg VIL tro på, at jeg nok skal klare mig fremover.
Puh, hvor var det desillusionerende at genoptage arbejdet. Selv om jeg havde de bedste intentioner.
Desværre har jeg et par håndfulde meget empatiske kolleger, der i den grad trængte til at ynke mig, selv om jeg ellers specifikt havde bedt om det modsatte.
Men det er bare om at komme op på hesten igen; jeg VIL vende dette elendige år om til noget positivt og brugbart. Og jeg VIL tro på, at jeg nok skal klare mig fremover.
søndag den 27. november 2011
Den sidste tid på jobbet
Ok, nu er der så tale om fire måneder, medmindre jeg får manifesteret et nyt job, inden opsigelsesperioden udløber.
Og flere har allerede opfordret mig til enten at melde mig syg eller bare daske lidt rundt for nedsat kraft.
Men jeg tænker, at den sidste tid er en fantastisk chance for at få finjusteret mine vibrationer omkring arbejdslivet og i særdeleshed omkring mig selv som attraktiv medarbejder.
Jeg har ikke umiddelbart til hensigt at få min nuværende arbejdsgiver til at trække opsigelsen tilbage, hvilket skulle være deres plan, såfremt omsætningen stiger.
Jeg bestræber mig på heller ikke at være decideret imod at blive tilbudt at blive, selv om det i disse dage er min tanke, at jeg skal videre til noget andet.
Det, jeg skal den næste tid, er at gøre det, jeg hele tiden har gjort i forhold til arbejdsopgaverne. Minus irritationen omkring ledelsens til tider ubegribelige dispositioner (også ud over opsigelserne).
Jeg agter at være glad og få det bedste ud af mulighederne.
Og holde øjne og ører åbne...
Og flere har allerede opfordret mig til enten at melde mig syg eller bare daske lidt rundt for nedsat kraft.
Men jeg tænker, at den sidste tid er en fantastisk chance for at få finjusteret mine vibrationer omkring arbejdslivet og i særdeleshed omkring mig selv som attraktiv medarbejder.
Jeg har ikke umiddelbart til hensigt at få min nuværende arbejdsgiver til at trække opsigelsen tilbage, hvilket skulle være deres plan, såfremt omsætningen stiger.
Jeg bestræber mig på heller ikke at være decideret imod at blive tilbudt at blive, selv om det i disse dage er min tanke, at jeg skal videre til noget andet.
Det, jeg skal den næste tid, er at gøre det, jeg hele tiden har gjort i forhold til arbejdsopgaverne. Minus irritationen omkring ledelsens til tider ubegribelige dispositioner (også ud over opsigelserne).
Jeg agter at være glad og få det bedste ud af mulighederne.
Og holde øjne og ører åbne...
lørdag den 26. november 2011
Glad
- det er lige, hvad jeg er i dag.
Har provianteret i stor stil og med tanke på den forestående juletids lækkerier, som jeg kommer til at skrive meget mere om.
Har ordnet forskelligt praktisk i det lille hjem.
Har decouperet vores træbøjler med gamle servietter, så de kan lyse lidt op til julegæsterne.
Har booket min amerikanske coach til at følge mig nøje de næste 3-4 mdr.
Og ellers gør jeg ikke så meget andet end blot at skubbe bekymringer fra mig, når og hvis de dukker op.
Alt er vel.
Har provianteret i stor stil og med tanke på den forestående juletids lækkerier, som jeg kommer til at skrive meget mere om.
Har ordnet forskelligt praktisk i det lille hjem.
Har decouperet vores træbøjler med gamle servietter, så de kan lyse lidt op til julegæsterne.
Har booket min amerikanske coach til at følge mig nøje de næste 3-4 mdr.
Og ellers gør jeg ikke så meget andet end blot at skubbe bekymringer fra mig, når og hvis de dukker op.
Alt er vel.
fredag den 25. november 2011
Her går det faktisk - godt?!
Jeg er selv forundret. Men jeg har det forbavsende fint og er meget spændt på det nye job, som på et tidspunkt vil dukke op på arenaen og blive mit.
Jeg har heller ikke specielt travlt - der synes at være masser af tid.
Fik skrevet mit cv om i aftes og er glædeligt overrasket over, så meget stærkere det fremstår, nu hvor fokus er på mine kompetencer fremfor ansættelser.
Min søn og jeg nyder et par dages fred herhjemme, indtil jeg vender tilbage på job. Vi laver lidt juleforberedelser og ser film, mens katten sover i lænestolen.
Inden vi ser os om, er det jul, og derefter venter luksusferien på os i midten af januar, så vi har meget at se frem til :-)
Jeg har heller ikke specielt travlt - der synes at være masser af tid.
Fik skrevet mit cv om i aftes og er glædeligt overrasket over, så meget stærkere det fremstår, nu hvor fokus er på mine kompetencer fremfor ansættelser.
Min søn og jeg nyder et par dages fred herhjemme, indtil jeg vender tilbage på job. Vi laver lidt juleforberedelser og ser film, mens katten sover i lænestolen.
Inden vi ser os om, er det jul, og derefter venter luksusferien på os i midten af januar, så vi har meget at se frem til :-)
torsdag den 24. november 2011
At være god ved sig selv, når man er blevet fyret
Jeg holder fri sammen med min dreng i dag og i morgen.
Vi har taget hul på dagen med en solid gang oprydning og ikke mindst udsmidning af gammelt skrammel og reklamer.
Om et par timer skal vi på jagt efter et par Avvento-lysestager, og så lægger vi vejen omkring mormor, som skal passe junior, mens jeg kører til karriererådgivning i fagforeningen.
Lige til at overskue.
Vi har taget hul på dagen med en solid gang oprydning og ikke mindst udsmidning af gammelt skrammel og reklamer.
Om et par timer skal vi på jagt efter et par Avvento-lysestager, og så lægger vi vejen omkring mormor, som skal passe junior, mens jeg kører til karriererådgivning i fagforeningen.
Lige til at overskue.
onsdag den 23. november 2011
Dommens dag
Jeg fik ret - og jeg ER blevet fyret.
Der er tale om en såkaldt "påtænkt fyring", som ledelsen vil tilbagekalde, hvis der kommer mere gang i omsætningen.
Men med en syg mand, der også er opsagt, et lille barn og huslån, kan jeg naturligvis ikke bare lade stå til og vente på, at de finder ud af det.
Så jeg er allerede i gang med at søge videre.
Det blev min ene chef ikke begejstret over at høre.
Men ærligt talt - forventer de, at jeg vil føle mig roligere på min pind, hvis jeg kan blive? Hun forsøgte at overbevise mig om, at det en anden gang ikke ville blive mig, de udtrak! Please!
Når det er sagt, føler jeg mig rimelig afklaret; jeg VED, at de ikke har valgt ud fra kvalifikationer, men i stedet søgt at bevare faggrupperne, som de jo skal. Og jeg er jo lidt af en ravneunge - fra en ganske anden rede.
De har heller ikke forholdt sig til, om det resterende hold rent faktisk er dygtige. Det er jeg og har fået det bekræftet gentagne gange.
Men der er en god mulighed for, at jeg ikke har været en del af rødvinsklubben...
Nå, men nu skuer vi videre ud i verden. Det må være meningen, at jeg skal noget andet...
Jeg er okay.
Der er tale om en såkaldt "påtænkt fyring", som ledelsen vil tilbagekalde, hvis der kommer mere gang i omsætningen.
Men med en syg mand, der også er opsagt, et lille barn og huslån, kan jeg naturligvis ikke bare lade stå til og vente på, at de finder ud af det.
Så jeg er allerede i gang med at søge videre.
Det blev min ene chef ikke begejstret over at høre.
Men ærligt talt - forventer de, at jeg vil føle mig roligere på min pind, hvis jeg kan blive? Hun forsøgte at overbevise mig om, at det en anden gang ikke ville blive mig, de udtrak! Please!
Når det er sagt, føler jeg mig rimelig afklaret; jeg VED, at de ikke har valgt ud fra kvalifikationer, men i stedet søgt at bevare faggrupperne, som de jo skal. Og jeg er jo lidt af en ravneunge - fra en ganske anden rede.
De har heller ikke forholdt sig til, om det resterende hold rent faktisk er dygtige. Det er jeg og har fået det bekræftet gentagne gange.
Men der er en god mulighed for, at jeg ikke har været en del af rødvinsklubben...
Nå, men nu skuer vi videre ud i verden. Det må være meningen, at jeg skal noget andet...
Jeg er okay.
tirsdag den 22. november 2011
My kind of having a good time
Mens kollegerne holder krisemøde med HR-konsulenterne, har jeg meldt pas og lytter i stedet til Abraham-Hicks foredrag.
Uanset hvilken vej det gør, gavner det MIG bedst ikke at sovse mere rundt i elendigheden her på stedet.
Det er en sand lise at blive mindet om, at der altså er en verden derude, og at den ikke behøver være så langt væk.
Jeg er noget mere rolig, end jeg har været de sidste par uger.
Uanset hvilken vej det gør, gavner det MIG bedst ikke at sovse mere rundt i elendigheden her på stedet.
Det er en sand lise at blive mindet om, at der altså er en verden derude, og at den ikke behøver være så langt væk.
Jeg er noget mere rolig, end jeg har været de sidste par uger.
mandag den 21. november 2011
Getting into the Vortex Meditations - user manual
"We want you to breathe rather than try, to relax rather than offer effort, to smile rather than struggle, to be rather than do."
søndag den 20. november 2011
Musik
David Bowie var i mine øjne en gammel støder, da han i '83 fik (endnu) et kæmpehit med Iggy Pops "China Girl".
Men der var noget over teksten, stemmen, melodien og ikke mindst den dengang næsten skandaløse video.
Når jeg lytter efter i dag, går Bowies velkendte stemme dybt ind til benet og heler mig.
Der er selvfølgelig sket det, at sangen er blevet en del af lydtapetet fra min barndom. Det giver - trods alt - en vis tryghedsfornemmelse at tænke de mange år tilbage til, hvor fremtiden stod som noget stort og vældigt, og jeg har jo forlængst taget hul på den...
Jeg ville gerne fæstne et nyt stykke musik til mig - som en fremtidig erindring om dette besynderlige, voldsomt krævende år. Måske skal det være noget muntert som Maroon 5's "Moves like Jagger"?
Eller måske bli'r jeg bare her ved Bowie som den trøst, han nu engang er...
Men der var noget over teksten, stemmen, melodien og ikke mindst den dengang næsten skandaløse video.
Når jeg lytter efter i dag, går Bowies velkendte stemme dybt ind til benet og heler mig.
Der er selvfølgelig sket det, at sangen er blevet en del af lydtapetet fra min barndom. Det giver - trods alt - en vis tryghedsfornemmelse at tænke de mange år tilbage til, hvor fremtiden stod som noget stort og vældigt, og jeg har jo forlængst taget hul på den...
Jeg ville gerne fæstne et nyt stykke musik til mig - som en fremtidig erindring om dette besynderlige, voldsomt krævende år. Måske skal det være noget muntert som Maroon 5's "Moves like Jagger"?
Eller måske bli'r jeg bare her ved Bowie som den trøst, han nu engang er...
Noget om tro
Jeg er 41. Siden jeg var 12, har jeg ledt efter en filosofi eller trosretning, jeg kunne læne mig op ad, når livet blev svært.
Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg var 24, og min mand fulgte mit eksempel nogle år senere. Vores søn er naturligvis også blot navngivet.
Således tro-løs kan man også godt blive lidt rod-løs og flagrende. Hvor går man hen i sine tanker, når alting ramler? Der skal først og fremmest formuleres en allerhelvedes stærk samling livsværdier, så man har noget at styre efter. Og som så mange andre vesterlændinge er jeg overvejende inspireret af buddhismen og lidt blandet new age.
Det er godt og vel 15 år, siden jeg første gang stødte ind i det, der i dag vidt og bredt er kendt som loven om tiltrækning. For knap 8 år siden læste jeg de første bøger, bl.a. Lynn Grabhorn, og stødte på Abraham-Hicks på nettet.
Der viste sig at være formuleret en hel masse dejlige tanker om følelser og energier, og hvordan man angiveligt skulle kunne tackle alle problemstillinger i tilværelsen.
Jeg blev tiltrukket af det positive, accepterende fokus, som jeg kendte fra buddhismen, samt den ofte helt meditative tilgang til modstand.
Og jeg læste samtidig også Eckhart Tolle og Byron Katie. Den største glæde havde jeg dog ved fællesskabet med andre søgende, som jeg mødte på rejsen. Jeg fik styr på så meget i mit liv.
Indtil jeg aborterede for anden gang på mindre end et år. Jeg blev vred. Bitter. Det virkede jo ikke, det lort! Og det bekræftede et stigende antal kedelige tildragelser på arbejdsmarkedet mig også kun i.
Så jeg forlod et par studiegrupper, jeg deltog i, og smed bøgerne ind i bunden af skabet. Og gjorde det, jeg altid har været knaldgod til: brokke mig.
Og herfra er det de sidste par år mest gået ned ad bakke med mandens helbred, stress og fyringer.
Jeg savner min tro. Jeg savner håbet om, at der ER mere mellem himmel og jord. Den glæde, der er forbundet med at have nogle livsretninger at følge, når livet tager et sving i en uventet retning.
Jeg savner at kunne læne mig op ad ligesindede i troen. At få støtte og råd, når jeg vakler.
Det har i disse dage været en stor trøst at kunne søge tilbage til min amerikanske coach, der også følger loven om tiltrækning.
I dag har jeg endda købt og downloadet Abraham-Hicks harmoniserende meditationer og nydt den ubeskrivelige ro, der fyldte både krop og sind.
Jeg overgiver mig. Der er ikke mere modstand tilbage. Det må gå, som det bedst kan nu. Måske ER det tid for mig at gå nye veje. So be it.
There is great love here for you...
Jeg meldte mig ud af folkekirken, da jeg var 24, og min mand fulgte mit eksempel nogle år senere. Vores søn er naturligvis også blot navngivet.
Således tro-løs kan man også godt blive lidt rod-løs og flagrende. Hvor går man hen i sine tanker, når alting ramler? Der skal først og fremmest formuleres en allerhelvedes stærk samling livsværdier, så man har noget at styre efter. Og som så mange andre vesterlændinge er jeg overvejende inspireret af buddhismen og lidt blandet new age.
Det er godt og vel 15 år, siden jeg første gang stødte ind i det, der i dag vidt og bredt er kendt som loven om tiltrækning. For knap 8 år siden læste jeg de første bøger, bl.a. Lynn Grabhorn, og stødte på Abraham-Hicks på nettet.
Der viste sig at være formuleret en hel masse dejlige tanker om følelser og energier, og hvordan man angiveligt skulle kunne tackle alle problemstillinger i tilværelsen.
Jeg blev tiltrukket af det positive, accepterende fokus, som jeg kendte fra buddhismen, samt den ofte helt meditative tilgang til modstand.
Og jeg læste samtidig også Eckhart Tolle og Byron Katie. Den største glæde havde jeg dog ved fællesskabet med andre søgende, som jeg mødte på rejsen. Jeg fik styr på så meget i mit liv.
Indtil jeg aborterede for anden gang på mindre end et år. Jeg blev vred. Bitter. Det virkede jo ikke, det lort! Og det bekræftede et stigende antal kedelige tildragelser på arbejdsmarkedet mig også kun i.
Så jeg forlod et par studiegrupper, jeg deltog i, og smed bøgerne ind i bunden af skabet. Og gjorde det, jeg altid har været knaldgod til: brokke mig.
Og herfra er det de sidste par år mest gået ned ad bakke med mandens helbred, stress og fyringer.
Jeg savner min tro. Jeg savner håbet om, at der ER mere mellem himmel og jord. Den glæde, der er forbundet med at have nogle livsretninger at følge, når livet tager et sving i en uventet retning.
Jeg savner at kunne læne mig op ad ligesindede i troen. At få støtte og råd, når jeg vakler.
Det har i disse dage været en stor trøst at kunne søge tilbage til min amerikanske coach, der også følger loven om tiltrækning.
I dag har jeg endda købt og downloadet Abraham-Hicks harmoniserende meditationer og nydt den ubeskrivelige ro, der fyldte både krop og sind.
Jeg overgiver mig. Der er ikke mere modstand tilbage. Det må gå, som det bedst kan nu. Måske ER det tid for mig at gå nye veje. So be it.
There is great love here for you...
lørdag den 19. november 2011
Hvor sundt det end er at tænke positivt -
- så tror jeg også, at det sommetider bedst kan svare sig rigtig at få lukket katten ud af sækken.
Altså sådan virkelig give los og sætte ord på vrede, frygt og frustrationer, så man kan nyde tomheden indeni en tid. Og DERPÅ begynde at læsse positiverne indenbords.
Hvis man altid bare gjorde det - så sin værste frygt og største sorg i øjnene - gik det sikkert meget lettere og hurtigere med at blive klar nok - ren nok, om man vil - til at manifestere det, man virkelig ønsker sig.
Det er ok. Man må godt føle negativt og stærkt. Se at få det ud!
Først da kan du komme videre.
Hvis du ikke kan holde en positiv frekvens omkring et emne, er det sikkert, fordi du stadig ikke er afklaret med det.
Altså sådan virkelig give los og sætte ord på vrede, frygt og frustrationer, så man kan nyde tomheden indeni en tid. Og DERPÅ begynde at læsse positiverne indenbords.
Hvis man altid bare gjorde det - så sin værste frygt og største sorg i øjnene - gik det sikkert meget lettere og hurtigere med at blive klar nok - ren nok, om man vil - til at manifestere det, man virkelig ønsker sig.
Det er ok. Man må godt føle negativt og stærkt. Se at få det ud!
Først da kan du komme videre.
Hvis du ikke kan holde en positiv frekvens omkring et emne, er det sikkert, fordi du stadig ikke er afklaret med det.
fredag den 18. november 2011
Hvad nu, hvis...
... det bedste for mig er at blive fyret?
Hvad nu, hvis Universet synes, jeg kan anvendes meget bedre et andet sted?
Hvad nu, hvis et snarligt jobskifte ender med at give mig større livskvalitet (det kan jo være lidt trist at arbejde med syge mennesker) og større arbejdsglæde (som kommunal instans er vi underlagt et væld af regler - og ledere; dét tager en krig at få gennemført noget...).
Hvad nu, hvis jeg i næste hug lander på en endnu mere rigtig hylde, end denne har været?
Hvad nu, hvis jobbet pludselig manifesterer sig lige for næsen af mig, når jeg holder op med at være vred på mine nuværende ledere?
Hvad nu, hvis jeg bare tror på, at det er ved at være på tide, at jeg får en god, sød og kompetent chef igen? Og ditto kolleger?
Hvad nu, hvis jeg mentalt gav slip på dette job, og lod det næste finde mig? Uden desperation eller frustration eller udmattelse?
Hvad nu, hvis jeg bare slappede lidt mere af?
- Ja, jeg skal ikke dyrke de tanker længe, før jeg næsten ville ønske, jeg kunne manifestere noget nyt og mere spændende...
Hvad nu, hvis Universet synes, jeg kan anvendes meget bedre et andet sted?
Hvad nu, hvis et snarligt jobskifte ender med at give mig større livskvalitet (det kan jo være lidt trist at arbejde med syge mennesker) og større arbejdsglæde (som kommunal instans er vi underlagt et væld af regler - og ledere; dét tager en krig at få gennemført noget...).
Hvad nu, hvis jeg i næste hug lander på en endnu mere rigtig hylde, end denne har været?
Hvad nu, hvis jobbet pludselig manifesterer sig lige for næsen af mig, når jeg holder op med at være vred på mine nuværende ledere?
Hvad nu, hvis jeg bare tror på, at det er ved at være på tide, at jeg får en god, sød og kompetent chef igen? Og ditto kolleger?
Hvad nu, hvis jeg mentalt gav slip på dette job, og lod det næste finde mig? Uden desperation eller frustration eller udmattelse?
Hvad nu, hvis jeg bare slappede lidt mere af?
- Ja, jeg skal ikke dyrke de tanker længe, før jeg næsten ville ønske, jeg kunne manifestere noget nyt og mere spændende...
Klumper i strømmen
Det går mildest talt ikke særligt godt med at få holdt et positivt fokus; det er regulær psykisk terror at skulle vente fjorten dage på, om man bliver opsagt eller ej, og jeg kan næsten ikke bære det.
Får samtidig alle mulige tegn på, at jeg ikke har styr på mine energier, lige fra pc-problemer (skærmen frøs pludselig, og derefter kunne jeg ikke logge på systemet) til en bogpakke, der var forsvundet et sted mellem leverandør og transportør (men som pludselig dukkede op i fin stil).
Samtidig begynder jeg at tvivle på, om jeg nu også har lyst til at blive. Der bli'r holdt så mange møder for lukkede døre, og eneste mand, der aldrig er med, er mig. Ja, excuse me, men dét er sgu da et skidt tegn!
Må vist øve coachens råd igen...
Får samtidig alle mulige tegn på, at jeg ikke har styr på mine energier, lige fra pc-problemer (skærmen frøs pludselig, og derefter kunne jeg ikke logge på systemet) til en bogpakke, der var forsvundet et sted mellem leverandør og transportør (men som pludselig dukkede op i fin stil).
Samtidig begynder jeg at tvivle på, om jeg nu også har lyst til at blive. Der bli'r holdt så mange møder for lukkede døre, og eneste mand, der aldrig er med, er mig. Ja, excuse me, men dét er sgu da et skidt tegn!
Må vist øve coachens råd igen...
torsdag den 17. november 2011
Sif Orellana
En god lille optursstund kan indhentes med Sif Orellanas selvudgivne "Spilopper og stjerneskud".
Hun præsenterer her på vanlige lækre vis idéer til både ganen og fingrene.
Jeg er glad for at se, at hun i denne 4. bog er vendt tilbage til de sjove hyggelige tips til familiens tidsfordriv, fx i forbindelse med højtidsferierne.
Der er måske lidt vel mange müsliopskrifter med i bogen her, men man tilgiver hende let for de veloplagte tekster og glade billeder af hende selv og den nu så moderne udvidede storfamilie.
Er man som jeg vild med hendes allerførste bog, "Krudtugler og kanelsnegle", vil man også - helt klart - elske denne her.
Til testning i mit eget hjem lokker i øvrigt følgende fra bogen:
Familiens tredelte brunchyoghurt - så indbydende anrettet som på nogen trendy café.
Mums-filibaba-klatkager - med vanillesukker og revet pære.
Parker House Breads - sconesagtigt-udseende boller.
Elviras bananbrødkranse - med kardemomme og ylette.
Frøken Skraps rugboller - med indlagt choko-surprise.
Hvid chokolade-konfektkage med et strejf af lakrids.
Direktørtrøfler - med kaffe, marcipan og rom.
- Aner man mon også lidt Kernesund-inspiration med hørfrøolie i smoothien og snackbarer af dadelmasse og lakridspulver? Orellana bliver dog aldrig for asketisk, da ungerne fortsat kan få et gedigent sugar rush - nu blot kun i weekenden :-)
Et slaraffenland af internettets (Pinterest?), Sifs og bloglæsernes bedste idéer - en anelse rodet og lidt for meget alle vegne på én gang, men absolut alle pengene værd.
Hun præsenterer her på vanlige lækre vis idéer til både ganen og fingrene.
Jeg er glad for at se, at hun i denne 4. bog er vendt tilbage til de sjove hyggelige tips til familiens tidsfordriv, fx i forbindelse med højtidsferierne.
Der er måske lidt vel mange müsliopskrifter med i bogen her, men man tilgiver hende let for de veloplagte tekster og glade billeder af hende selv og den nu så moderne udvidede storfamilie.
Er man som jeg vild med hendes allerførste bog, "Krudtugler og kanelsnegle", vil man også - helt klart - elske denne her.
Til testning i mit eget hjem lokker i øvrigt følgende fra bogen:
Familiens tredelte brunchyoghurt - så indbydende anrettet som på nogen trendy café.
Mums-filibaba-klatkager - med vanillesukker og revet pære.
Parker House Breads - sconesagtigt-udseende boller.
Elviras bananbrødkranse - med kardemomme og ylette.
Frøken Skraps rugboller - med indlagt choko-surprise.
Hvid chokolade-konfektkage med et strejf af lakrids.
Direktørtrøfler - med kaffe, marcipan og rom.
- Aner man mon også lidt Kernesund-inspiration med hørfrøolie i smoothien og snackbarer af dadelmasse og lakridspulver? Orellana bliver dog aldrig for asketisk, da ungerne fortsat kan få et gedigent sugar rush - nu blot kun i weekenden :-)
Et slaraffenland af internettets (Pinterest?), Sifs og bloglæsernes bedste idéer - en anelse rodet og lidt for meget alle vegne på én gang, men absolut alle pengene værd.
onsdag den 16. november 2011
Karriererådgivning
Jeg har altid haft det bedst med at foretage mig noget, så jeg ikke bare skulle sidde der helt handlingslammet i uvisheden.
Og måske er det at være lidt hurtigt ude, men jeg har via min fagforening fået et møde om karriererådgivning i stand INDEN fyringsrunden.
Utilfredsheden ulmer i krogene rundt omkring på min arbejdsplads. Alene det, at vi skal vente fjorten dage, før afgørelsen falder, anser mange for psykisk terror.
Og der kom i dag pludselig et par interessante historier frem omkring de to kronprinsesser, som man ellers skulle tro, var sikret til al tid og evighed. Den ene egner sig angiveligt ikke som mentor for vores kursister, og den anden snyder så meget med sine afrapporteringer, at nogle af vores samarbejdspartnere ikke længere vil have hende på sagerne!
Et par stykker overvejer selv at gå frivilligt, når de har fundet noget andet. Og ja, den gruppe kunne jeg faktisk også tilhøre, hvis snyder-prinsessen får lov at blive, fx.
Underligt, at jeg igen fokuserer negativt, men måske skal jeg også lytte lidt til, at det ikke bare har været fryd og gammen. Måske ER det her en chance for noget bedre? Også selv om det er det bedste hidtil.
Kan man rykke så hurtigt videre og opad?
Måske. Og vel da især, hvis man undlader at sprede sladeren videre...
Jeg vil fortsat helst blive... Der er så mange arbejdsopgaver, jeg virkelig elsker, ikke mindst det at kunne gøre en forskel for ændre. Men måske kan jeg gøre det endnu mere og bedre et andet sted...
Og måske er det at være lidt hurtigt ude, men jeg har via min fagforening fået et møde om karriererådgivning i stand INDEN fyringsrunden.
Utilfredsheden ulmer i krogene rundt omkring på min arbejdsplads. Alene det, at vi skal vente fjorten dage, før afgørelsen falder, anser mange for psykisk terror.
Og der kom i dag pludselig et par interessante historier frem omkring de to kronprinsesser, som man ellers skulle tro, var sikret til al tid og evighed. Den ene egner sig angiveligt ikke som mentor for vores kursister, og den anden snyder så meget med sine afrapporteringer, at nogle af vores samarbejdspartnere ikke længere vil have hende på sagerne!
Et par stykker overvejer selv at gå frivilligt, når de har fundet noget andet. Og ja, den gruppe kunne jeg faktisk også tilhøre, hvis snyder-prinsessen får lov at blive, fx.
Underligt, at jeg igen fokuserer negativt, men måske skal jeg også lytte lidt til, at det ikke bare har været fryd og gammen. Måske ER det her en chance for noget bedre? Også selv om det er det bedste hidtil.
Kan man rykke så hurtigt videre og opad?
Måske. Og vel da især, hvis man undlader at sprede sladeren videre...
Jeg vil fortsat helst blive... Der er så mange arbejdsopgaver, jeg virkelig elsker, ikke mindst det at kunne gøre en forskel for ændre. Men måske kan jeg gøre det endnu mere og bedre et andet sted...
tirsdag den 15. november 2011
Ophævelse af negative jobvibrationer
Selv om jeg er glad for mit arbejde, har der selvfølgelig fra tid til anden indsneget sig frustrationer. Typisk i forhold til kolleger med dårlige manerer og rundsave på albuerne. Jeg har undertiden også følt mig som en fremmed fugl, flere kolleger kun meget langsomt accepterede som deres ligemand (om det tænker jeg lige nu, at det utvivlsomt var en spejling af mine egne mindreværdskomplekser).
Uanset om jeg skal blive eller søge videre ud i livet, kunne jeg godt tænke mig at lægge disse modstandsfølelser bag mig en gang gør alle, så jeg ikke manifesterer flere beviser på dem.
Jeg tænker, der er noget godt ved dem alle, som jeg bestemt kan respektere. Og jeg er faktisk meget taknemmelig for alt det, jeg har lært i den tid, jeg har kendt dem.
Jeg tænker også, at jeg ikke vil savne dem alle, men at jeg faktisk ikke har noget imod at arbejde sammen med en eneste af dem. De har bidraget væsentligt til den arbejdsplads, jeg holder af, og muliggjort en virkelighed, min familie og jeg har haft brug for især i år. Jeg har ingen bad feelings - kun gode ønsker.
Og jeg ønsker faktisk for virksomheden og fremtidens kursister, at det er de bedste og mest egnede, der bliver tilbage og skal føre det hele videre.
Jeg kan sagtens forestille mig sødere og mere velfungerende kolleger, mere kompetente chefer og langt mere sprudlende og inspirerende arbejdsopgaver - de må findes, hver og en. Men lige nu aner jeg ikke, hvor jeg skal lede efter dem. Jeg ved bare, at jeg er let til mode med dem, tryg og glad også i forhold til at få hjemmelivet til at fungere.
Og så må de simpelthen bare finde MIG. Hvis det altså skal være nu...
(Og med den salut er det også slut med at småbitche om nogen eller gætte på, hvem der fyres...)
Uanset om jeg skal blive eller søge videre ud i livet, kunne jeg godt tænke mig at lægge disse modstandsfølelser bag mig en gang gør alle, så jeg ikke manifesterer flere beviser på dem.
Jeg tænker, der er noget godt ved dem alle, som jeg bestemt kan respektere. Og jeg er faktisk meget taknemmelig for alt det, jeg har lært i den tid, jeg har kendt dem.
Jeg tænker også, at jeg ikke vil savne dem alle, men at jeg faktisk ikke har noget imod at arbejde sammen med en eneste af dem. De har bidraget væsentligt til den arbejdsplads, jeg holder af, og muliggjort en virkelighed, min familie og jeg har haft brug for især i år. Jeg har ingen bad feelings - kun gode ønsker.
Og jeg ønsker faktisk for virksomheden og fremtidens kursister, at det er de bedste og mest egnede, der bliver tilbage og skal føre det hele videre.
Jeg kan sagtens forestille mig sødere og mere velfungerende kolleger, mere kompetente chefer og langt mere sprudlende og inspirerende arbejdsopgaver - de må findes, hver og en. Men lige nu aner jeg ikke, hvor jeg skal lede efter dem. Jeg ved bare, at jeg er let til mode med dem, tryg og glad også i forhold til at få hjemmelivet til at fungere.
Og så må de simpelthen bare finde MIG. Hvis det altså skal være nu...
(Og med den salut er det også slut med at småbitche om nogen eller gætte på, hvem der fyres...)
Loven om tiltrækning - fakta
Det handler ikke om, hvad de andre gør eller ikke gør. Kun jeg kan skabe noget i MIN virkelighed - fx ved at tillade andre adgang til at påvirke mine følelser.
Det er aldrig for sent at hæve sin vibration.
Stunder tilbragt med oprigtig morskab, glæde og/eller indre ro kommer aldrig dårligt igen.
Der, hvor jeg er følelsesmæssigt lige nu, er det fundament, som jeg skaber min næste virkelighed ud fra.
Sommetider skal man overgive sig til det uvisse og stole på, at livet ved, hvad der er godt for en. Og først når man virkelig føler sig inspireret til at handle, skal man gøre det. Man skal gå henimod, ikke væk fra noget. Man skal ikke handle ud af frygt.
Sommetider skal gryden ha' lov til at koge op i fred og ro.
Alt er vel.
Det er aldrig for sent at hæve sin vibration.
Stunder tilbragt med oprigtig morskab, glæde og/eller indre ro kommer aldrig dårligt igen.
Der, hvor jeg er følelsesmæssigt lige nu, er det fundament, som jeg skaber min næste virkelighed ud fra.
Sommetider skal man overgive sig til det uvisse og stole på, at livet ved, hvad der er godt for en. Og først når man virkelig føler sig inspireret til at handle, skal man gøre det. Man skal gå henimod, ikke væk fra noget. Man skal ikke handle ud af frygt.
Sommetider skal gryden ha' lov til at koge op i fred og ro.
Alt er vel.
Lidt om at rense energierne
Når der er optræk til dramatik af den kaliber, jeg behandler i disse dage, får jeg altid den største trang til at rydde op, smide ud og sætte i stand.
Jeg har brug for skønhed og harmoni omkring mig (måske man bare skulle rejse væk nogle uger?!)
Samtidig giver det også en noget fornuftigt at rive i, så man ikke bliver totalt gal.
Og tror man på feng shui, gør det altsammen også underværker for hjemmets beboere.
Hm, måske man lige skulle tjekke, hvor det nu er, husets karriereområde befinder sig...
Jeg har brug for skønhed og harmoni omkring mig (måske man bare skulle rejse væk nogle uger?!)
Samtidig giver det også en noget fornuftigt at rive i, så man ikke bliver totalt gal.
Og tror man på feng shui, gør det altsammen også underværker for hjemmets beboere.
Hm, måske man lige skulle tjekke, hvor det nu er, husets karriereområde befinder sig...
Ok, Univers - jeg udfordrer dig!
Vis mig så, hvordan denne fyringsrunde er det bedste, der er sket for mig!
Jeg har ingen anelse om, hvad der skal ske, men jeg overgiver mig fuldstændigt til skabelsesprocessen og tror på, at det her bliver til største gavn og glæde for alle implicerede.
Jeg vil bruge den næste halvanden uge på at følge enhver positiv energi og se, hvor det bringer mig hen.
Alt er vel.
Jeg har ingen anelse om, hvad der skal ske, men jeg overgiver mig fuldstændigt til skabelsesprocessen og tror på, at det her bliver til største gavn og glæde for alle implicerede.
Jeg vil bruge den næste halvanden uge på at følge enhver positiv energi og se, hvor det bringer mig hen.
Alt er vel.
Ønsker
Jeg har altid været virkelig dårlig til forandringer. For mig er der næsten ikke noget mere angstprovokerende, end når man ikke ved, hvad der kommer til at ske.
Min umiddelbare tilbøjelighed er at tænke i worst case scenario; så kender jeg i det mindste bunden af bunden og kan tage lidt højde herfor.
Men det er ofte vanskeligt sådan lige at ryste det modsatte ud af ærmet, sådan som min coach netop har opfordret mig.
"Fortæl en ny historie: hvordan kan denne fyringsrunde føre mig til en endnu bedre tilværelse?"
Jeg er såmænd med på, at der som regel venter noget godt efter lidt tid, hvis noget her og nu ser skidt ud.
Men jeg må sige, at jeg faktisk føler mig lidt slukøret over at have arbejdet med langtidssyge så længe; for dem er der ofte ikke så mange håb tilbage - flere har foruden fysisk sygdom også oplevet økonomisk ruin, forliste ægteskaber og en smadret psyke.
Og jeg er bange for selv at blive en del af statistikken.
Nu har jeg oplevet, hvor positivt det var for mig at skifte branche og få lidt mere fokus på menneskelige værdier. Så skulle jeg et øjeblik glemme min frygt for at vende tilbage til min gamle karriere (som næsten kostede min sjæl), må jeg overveje den modsatte retning - opad og fremad mod noget endnu mere meningsfuldt.
Tænk, hvis jeg kunne få et endnu bedre arbejde end dette!
Hvor jeg i endnu højere grad anerkendes for den, jeg er.
Hvor jeg kan bidrage til, at folk vokser og får større selvværd.
Hvor jeg er glad og tryg og fri hver dag.
Hvor jeg kan klare alt det, der lander på mit bord, og hvor ingen omkring mig - eller jeg selv - lider nød.
Hvor jeg bliver så rigeligt belønnet for min arbejdsindsats - på alle tænkelige måder...
Hvor jeg bruger alle de færdigheder og erfaringer, som jeg p.t. mestrer.
Hvor jeg er som skabt til jobbet.
Hvor jeg kan få lov at være en glad og overdskudsagtig mor.
- Jeg ville elske ikke at skulle bekymre mig om jobsikkerhed og indtægt længere (måske skulle jeg bare begynde at spille Lotto igen?!)
Min umiddelbare tilbøjelighed er at tænke i worst case scenario; så kender jeg i det mindste bunden af bunden og kan tage lidt højde herfor.
Men det er ofte vanskeligt sådan lige at ryste det modsatte ud af ærmet, sådan som min coach netop har opfordret mig.
"Fortæl en ny historie: hvordan kan denne fyringsrunde føre mig til en endnu bedre tilværelse?"
Jeg er såmænd med på, at der som regel venter noget godt efter lidt tid, hvis noget her og nu ser skidt ud.
Men jeg må sige, at jeg faktisk føler mig lidt slukøret over at have arbejdet med langtidssyge så længe; for dem er der ofte ikke så mange håb tilbage - flere har foruden fysisk sygdom også oplevet økonomisk ruin, forliste ægteskaber og en smadret psyke.
Og jeg er bange for selv at blive en del af statistikken.
Nu har jeg oplevet, hvor positivt det var for mig at skifte branche og få lidt mere fokus på menneskelige værdier. Så skulle jeg et øjeblik glemme min frygt for at vende tilbage til min gamle karriere (som næsten kostede min sjæl), må jeg overveje den modsatte retning - opad og fremad mod noget endnu mere meningsfuldt.
Tænk, hvis jeg kunne få et endnu bedre arbejde end dette!
Hvor jeg i endnu højere grad anerkendes for den, jeg er.
Hvor jeg kan bidrage til, at folk vokser og får større selvværd.
Hvor jeg er glad og tryg og fri hver dag.
Hvor jeg kan klare alt det, der lander på mit bord, og hvor ingen omkring mig - eller jeg selv - lider nød.
Hvor jeg bliver så rigeligt belønnet for min arbejdsindsats - på alle tænkelige måder...
Hvor jeg bruger alle de færdigheder og erfaringer, som jeg p.t. mestrer.
Hvor jeg er som skabt til jobbet.
Hvor jeg kan få lov at være en glad og overdskudsagtig mor.
- Jeg ville elske ikke at skulle bekymre mig om jobsikkerhed og indtægt længere (måske skulle jeg bare begynde at spille Lotto igen?!)
Mere job love
Jeg elsker vores rolige langsomme morgener herhjemme, hvor vi har god tid til at vågne, lege, sumpe og småsnakke med hinanden, inden vi skal afsted.
Jeg elsker at have al den tid, der skal til for at sikre en god aflevering i daginstitutionen.
Jeg elsker, at jeg selv kun lige skal ned ad bakken for at være på job.
Jeg elsker at bidrage til min hjemegns ve og vel.
Jeg elsker at være her.
Jeg elsker at have al den tid, der skal til for at sikre en god aflevering i daginstitutionen.
Jeg elsker, at jeg selv kun lige skal ned ad bakken for at være på job.
Jeg elsker at bidrage til min hjemegns ve og vel.
Jeg elsker at være her.
mandag den 14. november 2011
Job love
Det, jeg elsker ved mit job, er:
- selv at kunne tilrettelægge en stor del af arbejdsdagen
- skrivearbejdet; at pusle med ordene, til de pludselig giver den helt rigtige mening
- følelsen af ro og fuldstændighed, når der ikke kan skrives mere; når jeg har udtrykt alt det, vi har observeret, på den helt rette måde
- at planlægge nye kreative opgaver og sætte kursister i sving med disse
- at se en kursist blomstre op, når hun matches med noget, der lige er hende
- at overvære, hvordan kursister sommetider glemmer både tid, sted og dårligdomme, når de inspireres
- at jeg selv glemmer mine dårligdomme, når jeg er på arbejde
- at forstå folk
- mine kolleger, der for fleres vedkommende er meget forskellige fra mig rent fagligt, men menneskeligt set meget lig mig
- at det ligger i baghaven - tager to minutter at cykle på arbejde
- at jeg er tæt på både mand og barn geografisk
- at jeg er god nok med alt det, jeg rummer
- de slidte bygninger, som vi på bedste vis forsøger at smukkesere, men som man heller ikke er bange for at bruge
- at jeg føler mig tryg på stedet, "hjemme"
- at jeg tit idéudvikler i min fritid, fordi jeg ikke kan lade være
- at lave it-baserede opgaver
- renskrivningsopgaver for lægen
- at have en bred berøringsflade dagen igennem
- at ville det allerbedste for stedet, fordi det gør så mange sløje mennesker en hel del bedre
- at arbejdet et langt stykke hen ad vejen bærer lønnen i sig selv
- at det giver mening for mig; jeg føler mig nyttig og brugbar.
- selv at kunne tilrettelægge en stor del af arbejdsdagen
- skrivearbejdet; at pusle med ordene, til de pludselig giver den helt rigtige mening
- følelsen af ro og fuldstændighed, når der ikke kan skrives mere; når jeg har udtrykt alt det, vi har observeret, på den helt rette måde
- at planlægge nye kreative opgaver og sætte kursister i sving med disse
- at se en kursist blomstre op, når hun matches med noget, der lige er hende
- at overvære, hvordan kursister sommetider glemmer både tid, sted og dårligdomme, når de inspireres
- at jeg selv glemmer mine dårligdomme, når jeg er på arbejde
- at forstå folk
- mine kolleger, der for fleres vedkommende er meget forskellige fra mig rent fagligt, men menneskeligt set meget lig mig
- at det ligger i baghaven - tager to minutter at cykle på arbejde
- at jeg er tæt på både mand og barn geografisk
- at jeg er god nok med alt det, jeg rummer
- de slidte bygninger, som vi på bedste vis forsøger at smukkesere, men som man heller ikke er bange for at bruge
- at jeg føler mig tryg på stedet, "hjemme"
- at jeg tit idéudvikler i min fritid, fordi jeg ikke kan lade være
- at lave it-baserede opgaver
- renskrivningsopgaver for lægen
- at have en bred berøringsflade dagen igennem
- at ville det allerbedste for stedet, fordi det gør så mange sløje mennesker en hel del bedre
- at arbejdet et langt stykke hen ad vejen bærer lønnen i sig selv
- at det giver mening for mig; jeg føler mig nyttig og brugbar.
søndag den 13. november 2011
Og coachen skrev følgende recept:
Du lider af frygt og vil ikke ha'-itis.
Tag tre dybe indåndinger, hver gang du føler dig angst eller stresser over jobudsigterne. Brug gerne mantraer såsom "giv slip", "slap af", "ha' tillid" og "alt er vel".
Udføres efter behov.
Drop negative genfortællinger om din fordums karriere, som du ikke vil tilbage til. Fortæl en ny historie: At dette, de forestående fyringer, er det bedste, der er sket for dig. Nu bli'r det endnu bedre. Måske bli'r fyringerne ikke til noget alligevel. Måske bli'r arbejdsmiljøet endnu bedre. Måske bli'r du endnu gladere for jobbet. Måske åbner dørene sig for et endnu vildere drømmejob. Måske hjælper dette din mand til at få det bedre og selv komme videre. - Find på mere!
Udføres dagligt - max et par minutter ad gangen.
Dyrk det, du elsker ved dit job. Lav evt. en liste over alle herlighederne.
Udføres en gang dagligt og med alle dine varmeste tanker og følelser.
- Fantastisk, ikke?
Det vil jeg gøre de næste fjorten dage!
Læs mere hos www.thevibedoctor.com.
Tag tre dybe indåndinger, hver gang du føler dig angst eller stresser over jobudsigterne. Brug gerne mantraer såsom "giv slip", "slap af", "ha' tillid" og "alt er vel".
Udføres efter behov.
Drop negative genfortællinger om din fordums karriere, som du ikke vil tilbage til. Fortæl en ny historie: At dette, de forestående fyringer, er det bedste, der er sket for dig. Nu bli'r det endnu bedre. Måske bli'r fyringerne ikke til noget alligevel. Måske bli'r arbejdsmiljøet endnu bedre. Måske bli'r du endnu gladere for jobbet. Måske åbner dørene sig for et endnu vildere drømmejob. Måske hjælper dette din mand til at få det bedre og selv komme videre. - Find på mere!
Udføres dagligt - max et par minutter ad gangen.
Dyrk det, du elsker ved dit job. Lav evt. en liste over alle herlighederne.
Udføres en gang dagligt og med alle dine varmeste tanker og følelser.
- Fantastisk, ikke?
Det vil jeg gøre de næste fjorten dage!
Læs mere hos www.thevibedoctor.com.
Coachens spørgsmål
Fordi jeg synes, jeg p.t. er så dårlig til at holde fokus på det positive, har jeg bestilt en vibrationsrecept hos den professionelle coach.
Hun har foreløbig sendt mig seks spørgsmål, som skal uddybe, hvad de negative vibrationer består af, og jeg tænker, at andre kyndige ud i loven om tiltrækning måske kunne inspireres heraf:
1. Hvad er dit ønske? Fortæl historien - hvilken "virkelighed" er du oppe imod lige nu?
2. Hvad føler du? Hvilke tanker og følelser er mest fremherskende?
3. Hvad tror du, problemet er?
4. Hvad holder du mest af her i livet, og hvor tit gør du det, du holder mest af?
5. På en skala fra 1 til 10, hvor lykkelig er du lige nu?
6. Hvor meget kender du til loven om tiltrækning? (nybegynder, årelange studier, midtimellem)
- Jeg er spændt på at se, hvad hun kommer frem til!
Hun har foreløbig sendt mig seks spørgsmål, som skal uddybe, hvad de negative vibrationer består af, og jeg tænker, at andre kyndige ud i loven om tiltrækning måske kunne inspireres heraf:
1. Hvad er dit ønske? Fortæl historien - hvilken "virkelighed" er du oppe imod lige nu?
2. Hvad føler du? Hvilke tanker og følelser er mest fremherskende?
3. Hvad tror du, problemet er?
4. Hvad holder du mest af her i livet, og hvor tit gør du det, du holder mest af?
5. På en skala fra 1 til 10, hvor lykkelig er du lige nu?
6. Hvor meget kender du til loven om tiltrækning? (nybegynder, årelange studier, midtimellem)
- Jeg er spændt på at se, hvad hun kommer frem til!
lørdag den 12. november 2011
Hjemmestrikket recept på gode arbejdsvibrationer
På min arbejdsplads skal der om fjorten dage fyres tre ud af sytten fastansatte. Vi er alle engagerede og hårdtarbejdende, og ingen af os har mod på at prøve kræfter med jobsøgning i disse tider.
Som en af de sidstankomne og med kun halvandet år inden for vesten - og med en nyresyg mand, der lige har mistet sit job og desuden kæmper med depression og alkoholisme - føler jeg mig særligt sårbar.
Og det kan jeg ikke lide at være, for jeg ved, at det sjældent fører noget godt med sig.
Nu er jeg jo ikke kristen, så jeg kan ikke bede Gud om hjælp - eller andre højere magter. Og jeg er heller ikke tilhænger af at blot at afvente dommen.
Så for at de næste par uger ikke skal gå totalt op i spekulation og uro, vælger jeg bevidst at dyrke de gode tanker. Tanker om, hvor meget jeg holder af min arbejdsplads, mine ledere og kolleger og mine arbejdsopgaver. Jeg elsker, at jobbet nærmest ligger i min baghave, og at jeg er tæt på min søns daginstitution, når han ikke er frisk. Jeg elsker al den arbejdsmæssige frihed, jeg har hver dag, og al den kreativitet, jeg også får lov at krydre hverdagen med.
Jeg ønsker det allerbedste for alle mine kolleger - at vi kan få lov til fortsat at støtte og inspirere hinanden i det rigtig vigtige arbejde, vi har med vores kursister. Og jeg ønsker sindsro og glæde og lethed til os alle.
Det er den ene del af recepten. Tages tre gange om dagen.
Anden del handler om at have det sjovt. Uanset hvor vi er på vej hen - op eller ned ad bakke - har vi bedst af at rette fokus på noget, der glæder og morer os. Gerne noget letbenet - bare det virker sådan, at det oprigtigt fjerner dit fokus fra de aktuelle bekymringer og bekræfter dig i, at livet bestemt er værd at leve. Tages ved enhver lejlighed.
For mit vedkommende må der en del tre til også: troen på, at jeg er omstillingsstærk nok til at kunne tackle enhver forandring her i livet, så jeg ikke udelukkende forbinder min trivsel med mit nuværende job. Jeg vælger at tro på, at jeg kan være trygt forankret i min fleksible og nysgerrige tilgang til verden, så jeg til hver en tid kan håndtere de udfordringer, jeg måtte stå overfor. Tages efter behov.
Det var en start. Måske skal recepten finjusteres lidt undervejs. Måske har den ingen anden effekt, at jeg kommer lettere igennem de næste uger, end jeg havde villet foruden. Men prøves skal teknikken - jeg har intet at miste...
Som en af de sidstankomne og med kun halvandet år inden for vesten - og med en nyresyg mand, der lige har mistet sit job og desuden kæmper med depression og alkoholisme - føler jeg mig særligt sårbar.
Og det kan jeg ikke lide at være, for jeg ved, at det sjældent fører noget godt med sig.
Nu er jeg jo ikke kristen, så jeg kan ikke bede Gud om hjælp - eller andre højere magter. Og jeg er heller ikke tilhænger af at blot at afvente dommen.
Så for at de næste par uger ikke skal gå totalt op i spekulation og uro, vælger jeg bevidst at dyrke de gode tanker. Tanker om, hvor meget jeg holder af min arbejdsplads, mine ledere og kolleger og mine arbejdsopgaver. Jeg elsker, at jobbet nærmest ligger i min baghave, og at jeg er tæt på min søns daginstitution, når han ikke er frisk. Jeg elsker al den arbejdsmæssige frihed, jeg har hver dag, og al den kreativitet, jeg også får lov at krydre hverdagen med.
Jeg ønsker det allerbedste for alle mine kolleger - at vi kan få lov til fortsat at støtte og inspirere hinanden i det rigtig vigtige arbejde, vi har med vores kursister. Og jeg ønsker sindsro og glæde og lethed til os alle.
Det er den ene del af recepten. Tages tre gange om dagen.
Anden del handler om at have det sjovt. Uanset hvor vi er på vej hen - op eller ned ad bakke - har vi bedst af at rette fokus på noget, der glæder og morer os. Gerne noget letbenet - bare det virker sådan, at det oprigtigt fjerner dit fokus fra de aktuelle bekymringer og bekræfter dig i, at livet bestemt er værd at leve. Tages ved enhver lejlighed.
For mit vedkommende må der en del tre til også: troen på, at jeg er omstillingsstærk nok til at kunne tackle enhver forandring her i livet, så jeg ikke udelukkende forbinder min trivsel med mit nuværende job. Jeg vælger at tro på, at jeg kan være trygt forankret i min fleksible og nysgerrige tilgang til verden, så jeg til hver en tid kan håndtere de udfordringer, jeg måtte stå overfor. Tages efter behov.
Det var en start. Måske skal recepten finjusteres lidt undervejs. Måske har den ingen anden effekt, at jeg kommer lettere igennem de næste uger, end jeg havde villet foruden. Men prøves skal teknikken - jeg har intet at miste...
Gode vibrationer på recept
Følgere af amerikanske Jeannette Maws blog, Good Vibe Blog, vil på det seneste sikkert være stødt på hendes nyeste påfund - recept på gode vibrationer.
Konceptet bygger kort og godt på loven om tiltrækning, og i den aktuelle form indsender man sin problemformulering ("virkeligheden" inkl. ens tilstedeværende dårlige følelser), og så vil vibrationsdoktoren efter et par dage udstede en recept på adfærd, som direkte kan løfte ens dårlige vibrationer om emnet, således at man igen kan "sende" fra en højere frekvens og atter ligge i målgruppen for den ønskede manifestation.
Lyder det lidt teknisk? Prøv selv at læse videre på hendes hjemmeside eller blog.
Konceptet bygger kort og godt på loven om tiltrækning, og i den aktuelle form indsender man sin problemformulering ("virkeligheden" inkl. ens tilstedeværende dårlige følelser), og så vil vibrationsdoktoren efter et par dage udstede en recept på adfærd, som direkte kan løfte ens dårlige vibrationer om emnet, således at man igen kan "sende" fra en højere frekvens og atter ligge i målgruppen for den ønskede manifestation.
Lyder det lidt teknisk? Prøv selv at læse videre på hendes hjemmeside eller blog.
fredag den 11. november 2011
Hello darkness - or maybe not
Denne blog er en slags testområde for hvilke tanker, jeg ønsker at kultivere.
Uden på nogen måde at blive for langhåret er jeg overbevist om, at det kan betale sig at dyrke et lyst sind.
Jeg tror ikke på andet mellem himmel og jord end den energi, ens følelser - på både godt og ondt - kan generere.
Og et langt stykke hen ad vejen tænker jeg, at vi som mennesker formentlig lige så godt kan være fuldstændigt tilfældige ofre for livets små og store ulyksaligheder, der i perioder kan ramme i en lind strøm.
Men HVIS det nu alligevel er lidt mere speget end som så, ku' det så ikke være morsomt at lege lidt med tanken om, at man KAN påvirke skæbnen lidt med sine energier?
Og hvis det nu er sådan, så lad os sammen øve os i at få vendt det sure til det søde. På den ikke-fornægtende måde...
Uden på nogen måde at blive for langhåret er jeg overbevist om, at det kan betale sig at dyrke et lyst sind.
Jeg tror ikke på andet mellem himmel og jord end den energi, ens følelser - på både godt og ondt - kan generere.
Og et langt stykke hen ad vejen tænker jeg, at vi som mennesker formentlig lige så godt kan være fuldstændigt tilfældige ofre for livets små og store ulyksaligheder, der i perioder kan ramme i en lind strøm.
Men HVIS det nu alligevel er lidt mere speget end som så, ku' det så ikke være morsomt at lege lidt med tanken om, at man KAN påvirke skæbnen lidt med sine energier?
Og hvis det nu er sådan, så lad os sammen øve os i at få vendt det sure til det søde. På den ikke-fornægtende måde...
Abonner på:
Opslag (Atom)