fredag den 11. november 2011

Hello darkness - or maybe not

Denne blog er en slags testområde for hvilke tanker, jeg ønsker at kultivere.

Uden på nogen måde at blive for langhåret er jeg overbevist om, at det kan betale sig at dyrke et lyst sind.

Jeg tror ikke på andet mellem himmel og jord end den energi, ens følelser - på både godt og ondt - kan generere.

Og et langt stykke hen ad vejen tænker jeg, at vi som mennesker formentlig lige så godt kan være fuldstændigt tilfældige ofre for livets små og store ulyksaligheder, der i perioder kan ramme i en lind strøm.

Men HVIS det nu alligevel er lidt mere speget end som så, ku' det så ikke være morsomt at lege lidt med tanken om, at man KAN påvirke skæbnen lidt med sine energier?

Og hvis det nu er sådan, så lad os sammen øve os i at få vendt det sure til det søde. På den ikke-fornægtende måde...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar