søndag den 27. november 2011

Den sidste tid på jobbet

Ok, nu er der så tale om fire måneder, medmindre jeg får manifesteret et nyt job, inden opsigelsesperioden udløber.

Og flere har allerede opfordret mig til enten at melde mig syg eller bare daske lidt rundt for nedsat kraft.

Men jeg tænker, at den sidste tid er en fantastisk chance for at få finjusteret mine vibrationer omkring arbejdslivet og i særdeleshed omkring mig selv som attraktiv medarbejder.

Jeg har ikke umiddelbart til hensigt at få min nuværende arbejdsgiver til at trække opsigelsen tilbage, hvilket skulle være deres plan, såfremt omsætningen stiger.

Jeg bestræber mig på heller ikke at være decideret imod at blive tilbudt at blive, selv om det i disse dage er min tanke, at jeg skal videre til noget andet.

Det, jeg skal den næste tid, er at gøre det, jeg hele tiden har gjort i forhold til arbejdsopgaverne. Minus irritationen omkring ledelsens til tider ubegribelige dispositioner (også ud over opsigelserne).

Jeg agter at være glad og få det bedste ud af mulighederne.

Og holde øjne og ører åbne...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar