onsdag den 23. november 2011

Dommens dag

Jeg fik ret - og jeg ER blevet fyret.

Der er tale om en såkaldt "påtænkt fyring", som ledelsen vil tilbagekalde, hvis der kommer mere gang i omsætningen.

Men med en syg mand, der også er opsagt, et lille barn og huslån, kan jeg naturligvis ikke bare lade stå til og vente på, at de finder ud af det.

Så jeg er allerede i gang med at søge videre.

Det blev min ene chef ikke begejstret over at høre.

Men ærligt talt - forventer de, at jeg vil føle mig roligere på min pind, hvis jeg kan blive? Hun forsøgte at overbevise mig om, at det en anden gang ikke ville blive mig, de udtrak! Please!

Når det er sagt, føler jeg mig rimelig afklaret; jeg VED, at de ikke har valgt ud fra kvalifikationer, men i stedet søgt at bevare faggrupperne, som de jo skal. Og jeg er jo lidt af en ravneunge - fra en ganske anden rede.

De har heller ikke forholdt sig til, om det resterende hold rent faktisk er dygtige. Det er jeg og har fået det bekræftet gentagne gange.

Men der er en god mulighed for, at jeg ikke har været en del af rødvinsklubben...

Nå, men nu skuer vi videre ud i verden. Det må være meningen, at jeg skal noget andet...

Jeg er okay.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar