På min arbejdsplads skal der om fjorten dage fyres tre ud af sytten fastansatte. Vi er alle engagerede og hårdtarbejdende, og ingen af os har mod på at prøve kræfter med jobsøgning i disse tider.
Som en af de sidstankomne og med kun halvandet år inden for vesten - og med en nyresyg mand, der lige har mistet sit job og desuden kæmper med depression og alkoholisme - føler jeg mig særligt sårbar.
Og det kan jeg ikke lide at være, for jeg ved, at det sjældent fører noget godt med sig.
Nu er jeg jo ikke kristen, så jeg kan ikke bede Gud om hjælp - eller andre højere magter. Og jeg er heller ikke tilhænger af at blot at afvente dommen.
Så for at de næste par uger ikke skal gå totalt op i spekulation og uro, vælger jeg bevidst at dyrke de gode tanker. Tanker om, hvor meget jeg holder af min arbejdsplads, mine ledere og kolleger og mine arbejdsopgaver. Jeg elsker, at jobbet nærmest ligger i min baghave, og at jeg er tæt på min søns daginstitution, når han ikke er frisk. Jeg elsker al den arbejdsmæssige frihed, jeg har hver dag, og al den kreativitet, jeg også får lov at krydre hverdagen med.
Jeg ønsker det allerbedste for alle mine kolleger - at vi kan få lov til fortsat at støtte og inspirere hinanden i det rigtig vigtige arbejde, vi har med vores kursister. Og jeg ønsker sindsro og glæde og lethed til os alle.
Det er den ene del af recepten. Tages tre gange om dagen.
Anden del handler om at have det sjovt. Uanset hvor vi er på vej hen - op eller ned ad bakke - har vi bedst af at rette fokus på noget, der glæder og morer os. Gerne noget letbenet - bare det virker sådan, at det oprigtigt fjerner dit fokus fra de aktuelle bekymringer og bekræfter dig i, at livet bestemt er værd at leve. Tages ved enhver lejlighed.
For mit vedkommende må der en del tre til også: troen på, at jeg er omstillingsstærk nok til at kunne tackle enhver forandring her i livet, så jeg ikke udelukkende forbinder min trivsel med mit nuværende job. Jeg vælger at tro på, at jeg kan være trygt forankret i min fleksible og nysgerrige tilgang til verden, så jeg til hver en tid kan håndtere de udfordringer, jeg måtte stå overfor. Tages efter behov.
Det var en start. Måske skal recepten finjusteres lidt undervejs. Måske har den ingen anden effekt, at jeg kommer lettere igennem de næste uger, end jeg havde villet foruden. Men prøves skal teknikken - jeg har intet at miste...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar