Jeg er altid blevet voldsomt forelsket.
Ikke ofte, men når det er sket, har det været med geleben, sommerfugle, fis i bøtten og hele molevitten.
Og det er vel at mærke følelser, der ikke sådan lige lader sig betvinge...
Det gode er så, at jeg sjældent fører dem ud i livet, og det er godt især, fordi jeg er gift og bare ikke skal "det der"!
Nu er det så sket igen, og jeg sidder her med alle fornemmelser dirrende i luften omkring mig.
Jeg kan næsten ikke holde det ud, og alligevel ville jeg ikke for noget i verden undvære det.
Og han, der er genstand for min absolutte begejstring - aner ikke en bjælde om, at hans interesse så afgjort er gengældt!
Sådan plejer det at være - jeg skal ikke ha' klinket noget.
Men tænk, hvis man turde være så uforsigtig...
Bare én eneste gang mere...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar