Faktisk kan det være et regulært eventyr, når vejen igen ligger åben foran én.
Jeg har altid været god til at lægge planer - og panikke voldsomt, når livet afveg bare en smule fra dem.
Jeg har altid haft det bedst med trygge faste rammer.
Og frustreret mig over næsten heller ikke at kunne udholde disse rammer.
Nu arbejder jeg på bare at følge med ned ad den rivende flod.
Jeg aner ikke, hvor jeg ender henne.
Men jeg agter at få mest muligt ud af turen, bekymre mig kun meget lidt og tro på, at det nye, der venter, er endnu Bedre end det gode, jeg kommer fra.
I want to believe!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar